Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 26. marts 200426. marts 2004 af Giuseppe CalóGiuseppe Caló mod Kommissionen for De Europæiske FællesskaberKommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-118/04118/04)

(Processprog: franskfransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 26. marts 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Giuseppe Caló, Luxembourg, ved avocats Sébastian Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchalavocats Sébastian Orlandi, Albert Coolen, Jean-Noël Louis og Etienne Marchal, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Annullation af Kommissionens beslutning af 9. juli 2003 og 1. oktober 2003, og, om fornødent, af beslutningen af 29. juli 2003 fra Kommissionens formand.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en symbolsk godtgørelse på 1 EUR for den ikke-økonomiske skade, han har lidt.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i den foreliggende sag har anfægtet ansættelsesmyndighedens beslutning om at forflytte sagsøgeren og fire andre direktører i GD ESTAT med deres stillinger til stillinger som ledende konsulenter under generaldirektøren i det generaldirektorat, hvor han er placeret, samt beslutningen om at indlede proceduren med besættelse af stillingerne som direktør i direktoraterne ESTAT/B, ESTAT/C, ESTAT/D, ESTAT/E og ESTAT/F i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra a) og c), og artikel 29, stk. 2.

Disse beslutninger er truffet som følge af de uregelmæssigheder, der er fastslået inden for EUROSTAT.

Til støtte for påstandene har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

Tilsidesættelse af vedtægtens artikel 2, stk. 1, og af Kommissionens beslutninger af 21. januar 1998 og 9. november 2001 om udøvelse af ansættelsesmyndighedens beføjelser, for så vidt som beslutningen om at forflytte sagsøgeren til den pågældende stilling som ledende konsulent er truffet af en myndighed, der ikke har beføjelser som ansættelsesmyndighed.

Tilsidesættelse af begrundelsespligten.

Meddelelserne om ledig stilling KOM/173/03, KOM/174/03, KOM/175/03, KOM/176/03 og KOM/177/03 er retsstridige, idet de ikke fastsætter den retlige ramme, i relation til hvilken institutionen påtænker at foretage den sammenlignende undersøgelse af ansøgernes respektive fortjenester.

Endelig krænker de anfægtede beslutninger sagsøgerens faglige omdømme og værdighed.

____________