Language of document : ECLI:EU:T:2007:377





Rettens kendelse (Tredje Afdeling) af 12. december 2007 – Atlantic Container Line m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-113/04)

»Opfyldelse af en dom fra Retten – godtgørelse af omkostningerne til bankgaranti, som er stillet med henblik på udsættelse med betaling af en af Kommissionen pålagt bøde, der efterfølgende er blevet annulleret af Retten – annullations- og erstatningssøgsmål – Fællesskabets ansvar uden for kontrakt – manglende direkte årsagsforbindelse mellem institutionens uretmæssige adfærd og den påberåbte skade«

1.                     Annullationssøgsmål – annullationsdom – retsvirkninger – pligt til at træffe foranstaltninger til dommens opfyldelse – ingen søgsmålsadgang i henhold til artikel 220 EF og 233 EF – borgernes mulighed for at gøre deres rettigheder gældende med hjemmel i artikel 230 EF og 232 EF (art. 220 EF, 230 EF, 232 EF og 233 EF) (jf. præmis 22 og 23)

2.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagssammenhæng – begreb – udgifter til bankgaranti som følge af en virksomheds valg af ikke at betale den af Kommissionen pålagte bøde – ingen direkte årsagssammenhæng (EF-traktaten, art. 185 og art. 192, stk. 1 (nu art. 242 EF og art. 256, stk. 1, EF), og art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 31-40)

3.                     Annullationssøgsmål – annullationsdom – retsvirkninger – dom, som ophæver eller nedsætter den bøde, som er pålagt en virksomhed for overtrædelse af konkurrencereglerne – forpligtelse til at vedtage gennemførelsesforanstaltninger – rækkevidde – tilbagebetaling af de fejlagtigt erlagte beløb og betaling af morarenter – omfattet – omkostninger til bankgaranti – ikke omfattet (art. 233 EF) (jf. præmis 58-65)

Angående

Dels påstand om annullation af Kommissionens skrivelse af 6. januar 2004, hvorved der meddeltes afslag på tilbagebetaling af de udgifter til bankgarantier, som sagsøgerne havde stillet som følge af de bøder, de var blevet pålagt ved Kommissionens beslutning 1999/243/EF af 16. september 1998 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 85 og 86 [nu artikel 81 EF og 82 EF] (sag IV/35.134 – Trans-Atlantic Conference Agreement) (EFT 1999 L 95, s. 1), som blev annulleret af Retten ved dom af 30. september 2003, Atlantic Container Line m.fl. mod Kommissionen (forenede sager T-191/98 og T-212/98 – T-214/98, Sml. II, s. 3275), dels en påstand om erstatning med henblik på at få disse udgifter til bankgarantier tilbagebetalt.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Sagsøgerne betaler sagens omkostninger.