Language of document :

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 13. marts 2019 – straffesag mod B.S. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy w Piotrkowie Trybunalskim – Polen)

(Sag C-195/18) 1

(Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – punktafgifter på alkohol og alkoholholdige drikkevarer – direktiv 92/83/EØF – artikel 2 – begrebet »øl« – drikkevare fremstillet ud fra en urt, som er fremstillet af en blanding med et højere indhold af glukose end malt – kombineret nomenklatur – pos. 2203 (øl fremstillet af malt) eller 2206 (andre gærede drikkevarer))

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Piotrkowie Trybunalskim

Part i hovedsagen

B.S.

Procesdeltagere: Prokuratura Okręgowa w Piotrkowie Trybunalskim, Łódzki Urząd Celno-Skarbowy w Łodzi og Urząd Celno-Skarbowy w Piotrkowie Trybunalskim

Konklusion

Artikel 2 i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer skal fortolkes således, at et mellemprodukt, der skal blandes med ikke-alkoholholdige drikkevarer, som er fremstillet af en urt, der indeholder færre maltede ingredienser end umaltede, og hvor glukosesirup tilsættes inden gæringsprocessen, kan kvalificeres som »øl [fremstillet af malt]«, der henhører under pos. 2203 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den affattelse, der følger af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2587/91 af 26. juli 1991, forudsat at de organoleptiske kendetegn ved nævnte produkt svarer til de organoleptiske kendetegn ved øl, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

____________

1 EUT C 221 af 25.6.2018.