Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 21. januar 2005 af KM Europa Metal AG, Tréfimétaux S.A. og Europa Metalli S.p.A. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-25/05)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 21. januar 2005 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af KM Europa Metal AG, Osnabrück (Tyskland), Tréfimétaux S.A., Courbevoie Cedex (Frankrig), og Europa Metalli S.p.A., Firenze (Italien), ved barrister R. Elderkin og lawyers M. Siragusa, A. Winckler, G. Cesare Rizza, T. Graf samt M. Piergiovanni.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Den bøde, der er pålagt KME, nedsættes væsentligt

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

tage andre forholdsregler som Retten måtte finde nødvendige.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne har anfægtet den bøde, de er blevet pålagt ved Kommissionens beslutning af 3. september 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1, EF i sag COMP/E-1/38-069, vedrørende tre uafhængige overtrædelser inden for VVS-kobberrør-sektoren.

Med det første anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen i strid med proportionalitets- og ligebehandlingsprincippet ved fastsættelsen af bødernes grundbeløb ikke har vurderet overtrædelsens faktiske virkning på markedet. Kartellets virkning for kunder og endelige forbrugere var meget begrænset på grund af, at det ofte blev fraveget, at der fortsat var konkurrence mellem producenter og at der ikke fandtes en overvågnings- og straffemekanisme, samt på grund af kundernes stærke købekraft.

Med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionens vurdering af overtrædelsens grovhed var fejlagtig som følge af en overvurdering af deres økonomiske virkninger. Ifølge sagsøgerne skulle prisen på råmaterialet, dvs. kobber, ikke have været medtaget i beregningen af den relevante markedsværdi, idet overtrædelsen kun drejede sig om merværdien. Sagsøgerne har ligeledes anført, at rørproducenter ikke blot ikke har kontrol over prisen på metal, men ligeledes er forpligtet til at anskaffe kobber under streng overholdelse af de købsinstruktioner, de har fået fra deres kunder.

Sagsøgernes har med det tredje anbringende gjort gældende, at Kommissionen stærkt har overvurderet sagsøgernes betydning for VVS-kobberrørs-markedet i forhold til andre aktører, hvilket er grunden til, at grundbeløbet er ansat for højt. I særdeleshed har Kommissionen set bort fra, at sagsøgerne i en længere periode handlede som konkurrenter på markedet.

Sagsøgerne har med det fjerde anbringende anført, at Kommissionens beregning af den del af grundbeløbet, som vedrører overtrædelsens varighed, er i strid med proportionalitets- og ligebehandlingsprincippet. Navnlig skulle Kommissionen ikke, da den fastsatte bødeforhøjelsen som følge af varigheden, have taget det år, hvor de europæiske møder var afbrudt og de år, hvor aftalerne blev efterlevet særligt løst og ikke-effektivt, i betragtning.

Sagsøgerne har med det femte anbringende gjort gældende, at Kommissionen ikke har taget en række formildende omstændigheder i betragtning, nemlig, at aftalerne ikke blev gennemført, og krisen inden for VVS-kobberrør-industrien. Ydermere har sagsøgerne anført, at beslutningen tilsidesatte princippet om ligebehandling, idet KME og Outokumpu uberettiget blev behandlet forskelligt, idet der blev anvendt en større bødenedsættelse for sidstnævnte end for KME som følge af samarbejde, der ikke var omfattet af 1996-meddelelsen om bødefritagelse.

Sagsøgerne har med det sjette anbringende anført, at den nedsættelse, der blev anvendt på deres tilfælde i henhold til 1996-meddelelsen om bødefritagelse var utilstrækkelig. Kommissionen, der baserede sin konklusion med hensyn hertil på et urigtigt faktisk grundlag, fraveg sin egen praksis og retspraksis og tilsidesatte ligebehandlingsprincippet.

Sagsøgerne har med det syvende anbringende gjort gældende, at Kommissionen burde have taget sagsøgernes vanskelige økonomiske situation og deres heraf følgende ringe betalingsevne i betragtning, navnlig som følge af den store bøde, de allerede var blevet pålagt i den parallelle industrirør-sag 1.

____________

1 - Sag COMP/E-1/38.240 industrirør.