Rettens dom (Syvende Afdeling) af 26. november 2015 – HK Intertrade mod Rådet
(Forenede sager T‑159/13 og T‑372/14)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – foranstaltninger over for Iran med henblik på at undgå nuklear spredning – indefrysning af midler – annullationssøgsmål – søgsmålsfrist – udgangspunkt – formaliteten – retten til at blive hørt – meddelelsespligt – begrundelsespligt – retten til forsvar – åbenbart urigtigt skøn«
1. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – retsakt, der medfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed – retsakt, der er offentliggjort og meddelt adressaterne – dato for meddelelse af retsakten – meddelelse til den berørte gennem en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende – frist begynder at løbe fra udløbet af fjortendedagen efter datoen for denne offentliggørelse (art. 263, stk. 6, TEUF; Rettens procesreglement (1991), art. 102, stk. 1; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 3) (jf. præmis 37-44)
2. Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 52)
3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – mindstekrav (art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 1264/2012) (jf. præmis 54-62)
4. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – alternative kriterier fastsat i Unionens retsakter for opførelse på listerne af de personer eller enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger – tilstrækkeligheden af en begrundelse, der kun er baseret på et af disse kriterier eller alene nogle af dem [art. 296 TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c); Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2] (jf. points 65-76)
5. EU-retten – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – retten til at blive hørt forud for vedtagelsen af sådanne foranstaltninger – foreligger ikke – rettigheder sikret ved en retslig prøvelse foretaget af Unionens retsinstanser og ved muligheden for en høring efter gennemførelsen af disse foranstaltninger – pligt til at oplyse om de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 1264/2012) (jf. præmis 79-82, 85-87, 90-92 og 96)
6. Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende, der fremsættes for første gang i replikken – afvisning [Rettens procesreglement (2015), art. 84, stk. 1] (jf. præmis 103 og 104)
7. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet inden for rammerne af bekæmpelsen af nuklear spredning – kontrollens rækkevidde (art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 1264/2012) (jf. præmis 107 og 108)
8. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – forpligtelse til at udstrække denne foranstaltning til de enheder, der ejes eller kontrolleres af en sådan enhed – egenskab af enhed, der ejes eller kontrolleres – konkret bedømmelse fra Rådets side – gennemførelse af de relevante bestemmelser i EU-retten – Rådets manglende skønsbeføjelse [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og 2012/829/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d), og nr. 1264/2012] (jf. præmis 109-112 og 114)
Angående
| I sag T-159/13 påstand om annullation af Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71), samt af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55), og i sag T-372/14 påstand om annullation af Rådets afgørelse indeholdt i skrivelse af 14. marts 2014 om at opretholde de over for sagsøgeren vedtagne restriktive foranstaltninger. |
Konklusion
1) | | Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
2) | | HK Intertrade Co. Ltd bærer sine egne omkostninger, og betaler de af Rådet afholdte omkostninger. |