Sag anlagt den 10. juli 2024 – Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-486/24)
Processprog: ungarsk
Parter
Sagsøger: Ungarn (ved M.Z. Fehér, som befuldmægtiget)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083 af 11. april 2024 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 2010/13/EU 1 annulleres.
Subsidiært
annulleres følgende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1083:
Artikel 2, nr. 3), og artikel 5
Artikel 2, nr. 20), og artikel 4
Artikel 6
Artikel 7
Bestemmelserne vedrørende Det Europæiske Råd for Medietjenester
Artikel 21-23
Artikel 2, nr. 19), og artikel 25.
Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det første anbringende om, at retsgrundlaget for forordningen var upassende, og at der ikke er et passende retsgrundlag
De medietjenester, som reguleres ved forordningen, er af deres art både kulturelle og økonomiske, selv om forordningen i virkeligheden ikke regulerer de økonomiske aspekter ved disse tjenester. Forordningen indeholder bestemmelser, som henhører under et område, hvor Unionen i henhold til artikel 6, litra c), TEUF og artikel 167, stk. 5, TEUF har beføjelse til at tilnærme og supplere, hvorfor artikel 114 TEUF ikke kan anses for at udgøre et passende retsgrundlag. Det reelle hovedformål med forordningen er at fremme Unionens grundlæggende værdier – demokrati og retsstatsprincipperne – ved at fremme mediernes frihed og pluralisme, hvorfor artikel 114 TEUF ikke er et passende retsgrundlag. Såfremt hovedformålet eller det væsentligste regulerende formål, som forordningen angiveligt forfølger, er at oprette et indre marked for medietjenester, kan det ikke af forordningen udledes, hvilke hindringer for det indre markeds funktion der skal fjernes. Forskellene mellem de nationale lovgivninger begrunder ikke i sig selv anvendelsen af artikel 114 TEUF. Det står klart, at der ikke er et passende retsgrundlag hvad angår regler om spørgsmål vedrørende den nationale sikkerhed og strafferetlige spørgsmål i forordningen, i forhold til hvilke Unionen savner almindelige lovgivningskompetencer, hvorefter forordningen kunne være acceptabel. Forordningens regler regulerer i sig selv et område – og skaber herved muligheder for yderligere regulering – for hvilke medlemsstaterne ikke har tildelt Unionen beføjelser som omhandlet i artikel 4 TEU. Det forholder sig således med hensyn til medietjenesters ikke-økonomiske aspekter, reklamer i pressen og virkningen heraf på opretholdelsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den nationale sikkerhed. Forordningen bestemmer i strid med artikel 4 TEU særligt et indgreb i medlemsstaternes enekompetencer med hensyn til den nationale sikkerhed.
Det andet anbringende om, at forordningen er i strid med artikel 4, stk. 1 og 2, TEUF, sammenholdt med artikel 5 TEU, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Forordningen lovgiver om spørgsmål, der kan reguleres, og som endda allerede er reguleret passende på centralt, regionalt eller lokalt plan i medlemsstaterne, hvorfor de ikke kan indføres på EU-plan som følge af rækkevidden eller virkningerne af den påtænkte foranstaltning og fratager medlemsstaterne deres beføjelser på forskellige områder. Forordningens retlige form er desuden i strid med det, der følger af direktivet, fjerner medlemsstaternes mulighed for regulering og gør det alene muligt at vedtage strengere regler, hvorved nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet tilsidesættes.
Det tredje anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om retsreglers klarhed, der er anerkendt som almindelige EU-retlige principper
De grundlæggende begreber, der anvendes i forordningen, er dels ikke defineret og kan dels heller ikke gøres til genstand for en ensartet fortolkning, og de er derfor ikke egnede til at danne grundlag for de vurderinger og foranstaltninger, som kan foretages eller vedtages i medfør af forordningen, eller til at give medlemsstaterne mulighed for med den fornødne sikkerhed i medfør af forordningen at identificere, hvad der forventes af dem med hensyn til deres retsordener eller deres myndigheders funktion. De forskellige konkrete bestemmelser i forordningen, navnlig de strafferetlige bestemmelser, som medlemsstaterne kan vedtage, indebærer således såvel individuelt som samlet set en sådan grad af retlig usikkerhed hvad angår anvendelsen af forordningen, at de udgør en tilsidesættelse af de generelle EU-retlige principper om retssikkerhed og retsreglers klarhed og således skaber en retlig usikkerhed i medlemsstaternes procedurer, navnlig med hensyn til strafferetlige sanktioner.
Det fjerde anbringende om annullation af forordningens artikel 2, nr. 3), og artikel 5
Forordningens artikel 2, nr. 3), og artikel 5 er i strid med artikel 5 TEU, artikel 153, stk. 1, TEUF og artikel 167, stk. 5, TEUF, protokol nr. 29, der er knyttet til traktaterne, og opfylder ikke kravene til retsreglers klarhed og retssikkerhed.
Det femte anbringende om annullation af forordningens artikel 2, nr. 20), og artikel 4
Forordningens artikel 2, nr. 20), og artikel 4 er i strid med artikel 4, stk. 1 og 2, TEU, artikel 5 TEU samt artikel 82 TEUF, 83 TEUF og artikel 167, stk. 5, TEUF og opfylder ikke kravene til retssikkerhed.
Det sjette anbringende om annullation af forordningens artikel 6
Forordningens artikel 6 er i strid med artikel 5 TEU samt artikel 56 TEUF og artikel 167, stk. 5, TEUF og udgør en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, princippet om retsreglers klarhed og retssikkerhedsprincippet.
Det syvende anbringende om annullation af forordningens artikel 7
Forordningens artikel 7 udgør en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5 TEU og opfylder ikke kravene til retssikkerhed.
Det ottende anbringende om annullation af bestemmelserne vedrørende Det Europæiske Råd for Medietjenester
Bestemmelserne vedrørende Det Europæiske Råd for Medietjenester er i strid med artikel 5 TEU og artikel 167, stk. 5, TEUF og udgør en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
Det niende anbringende om annullation af forordningens artikel 21-23
Forordningens artikel 21-23 er i strid med artikel 5 TEU samt artikel 63 TEUF og artikel 167, stk. 5, TEUF og udgør en tilsidesættelse af nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet, princippet om retsreglers klarhed og retssikkerhedsprincippet.
Det tiende anbringende om annullation af forordningens artikel 2, nr. 19), og artikel 25
Forordningens artikel 25 er i strid med artikel 5 TEU og udgør en tilsidesættelse af nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet, princippet om retsreglers klarhed og retssikkerhedsprincippet.
____________
1 EUT L, 2024/1083, 17.4.2024.