Rettens dom (Tredje Afdeling) af 5. december 2013 – Grebenshikova mod KHIM – Volvo Trademark (SOLVO)
(Sag T-394/10)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket SOLVO – det ældre EF-ordmærke VOLVO – relativ registreringshindring – ingen risiko for forveksling – manglende lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«
1. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 15, 16 og 27)
2. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – figurmærket SOLVO og ordmærket VOLVO [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 17-22, 38 og 39)
3. EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier – visuelle forskelles egnethed til at opveje fonetiske ligheder [Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 29, 30 og 37)
Angående
| Påstand om annullation af afgørelse truffet den 9. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 861/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Volvo Trademark Holding AB og Elena Grebenshikova. |
Konklusion
1) | | Afgørelsen truffet den 9. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 861/2010-1) annulleres. |
2) | | Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Elena Grebenshikovas omkostninger. |
3) | | Volvo Trademark Holding AB bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Elena Grebenshikovas omkostninger. |