Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. januar 2019 – M.A., S.A. og A.Z. mod The International Protection Appeals Tribunal, The Minister for Justice and Equality, Attorney General og Ireland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court – Irland)

(Sag C-661/17) 1

(Præjudiciel forelæggelse – asylpolitik – kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse – forordning (EU) nr. 604/2013 – diskretionære klausuler – bedømmelseskriterier)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: M.A., S.A. og A.Z.

Sagsøgte: The International Protection Appeals Tribunal, The Minister for Justice and Equality, Attorney General og Ireland

Konklusion

Artikel 17, stk. 1, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at den omstændighed, at en medlemsstat, der er udpeget som »ansvarlig« som omhandlet i denne forordning, har meddelt sin beslutning om at udtræde af Unionen i overensstemmelse med artikel 50 TEU, ikke forpligter den medlemsstat, der træffer afgørelsen om, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, til selv i henhold til den i denne artikel 17, stk. 1, fastsatte diskretionære klausul at behandle den omhandlede ansøgning om beskyttelse.

Forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at den ikke kræver, at afgørelsen af, hvilken stat der er ansvarlig efter de i denne forordning definerede kriterier, og anvendelsen af den i nævnte forordnings artikel 17, stk. 1, fastsatte diskretionære klausul varetages af den samme nationale myndighed.

Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at den ikke pålægger en medlemsstat, der efter de i denne forordning fastsatte kriterier ikke er ansvarlig for at behandle en ansøgning om international beskyttelse, at tage hensyn til barnets tarv og selv at behandle denne ansøgning i henhold til nævnte forordnings artikel 17, stk. 1.

Artikel 27, stk. 1, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at den ikke kræver, at der skal stå et retsmiddel til rådighed til prøvelse af afgørelsen om ikke at gøre brug af den i denne forordnings artikel 17, stk. 1, fastsatte mulighed, idet dette ikke berører muligheden for, at denne afgørelse kan anfægtes i forbindelse med et retsmiddel til prøvelse af en afgørelse om overførsel.

Artikel 20, stk. 3, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at denne bestemmelse, såfremt der ikke foreligger bevis for det modsatte, skaber en formodning for, at det tjener barnets tarv bedst at behandle dette barns situation som uløseligt forbundet med forældrenes.

____________

1 EUT C 42 af 5.2.2018.