Sag anlagt den 16. december 2008 - Total mod Kommissionen

(Sag T-548/08)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Total SA (Courbevoie, Frankrig) (ved avocats E. Morgan de Rivery og A. Noël-Baron)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Principalt, annullation i henhold til artikel 230 EF af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008, for så vidt som den vedrører TOTAL SA.

Subsidiært, ophævelse i henhold til artikel 230 EF af den bøde på 128 163 000 EUR, der er blevet pålagt TOTAL FRANCE og TOTAL SA til solidarisk hæftelse i henhold til artikel 2 i Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008.

Mere subsidiært, nedsættelse i henhold til artikel 229 EF af den bøde på 128 163 000 EUR, der er blevet pålagt TOTAL FRANCE og TOTAL SA til solidarisk hæftelse i henhold til artikel 2 i Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 5476 endelig udg. af 1. oktober 2008 i sag COMP/39.181 - Lysvoks, hvori Kommissionen fastslog, at visse virksomheder, herunder sagsøgeren, havde overtrådt artikel 81, stk. 1, EF og artikel 53, stk. 1, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved at foretage prisfastsættelse og markedsopdeling på markedet for stearin i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og på det tyske marked for råparaffin.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren ni anbringender gældende vedrørende:

en tilsidesættelse af forsvarets rettigheder og uskyldsformodningen vedrørende sagsøgeren, for så vidt som den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af disse rettigheders personelle anvendelsesområde på grund af proceduremæssige uregelmæssigheder, der er begået i oplysningsfasen, og på grund af en cirkulær argumentation i selve beslutningen.

en selvmodsigende begrundelse vedrørende i) nødvendigheden af at kontrollere, hvorvidt moderselskabet faktisk udøvede en bestemmende indflydelse på sit datterselskab, og ii) vedrørende den kontrol, som et moderselskab skal udøve over sit datterselskab for at gøre det muligt at tilskrive moderselskabet overtrædelsen.

en tilsidesættelse af de bestemmelser, der regulerer tilregnelse af overtrædelser af artikel 81 EF i forhold til koncerner, for så vidt som i) den anfægtede beslutning med urette fastslår, at Kommissionen ikke er forpligtet til at anføre forhold, der underbygger formodningen, og ii) den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af det princip om retlig og økonomisk autonomi for ethvert datterselskab, hvorpå den nationale selskabsret hviler.

en åbenbart urigtig bedømmelse, for så vidt som i) TOTAL SA's udnævnelse af medlemmerne af bestyrelsen for TOTAL FRANCE ikke styrker formodningen om en bestemmende indflydelse, og ii) den samling indicier, som TOTAL SA har fremlagt, gør det muligt på ubestridelig måde at afkræfte formodningen om bestemmende indflydelse.

en tilsidesættelse af princippet om ansvar for egne handlinger og princippet om straffens personalitet samt legalitetsprincippet, idet Kommissionen fastslog, at TOTAL SA og TOTAL FRANCE udgjorde en økonomisk enhed.

en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og princippet om god forvaltningsskik, for så vidt som i) tilregnelse i forhold til TOTAL SA af den overtrædelse, som blev begået af selskabets datterselskab, TOTAL FRANCE, hviler på et nyt kriterium, og ii) Kommissionen ikke foretog en bedømmelse fra sag til sag, således som den havde angivet, at den ville gøre.

magtfordrejning, idet forordning nr. 1/2003 har til formål at straffe en virksomhed for overtrædelse af konkurrencereglerne og ikke at maksimere den sanktion, der pålægges denne virksomhed, gennem at inddrage virksomhedens moderselskab.

en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som den endelige størrelse af den bøde, der blev pålagt sagsøgeren og selskabets datterselskab, var helt uden forbindelse med værdien af salget af de produkter, der havde forbindelse til den angivelige overtrædelse, der er genstand for beslutningen.

en nedsættelse af bøden, idet den angivelige adfærd hverken var så grov eller havde den varighed, som Kommissionen tillægger den, og idet sagsøgerens ret til forsvar blev tilsidesat på markant vis.

____________