Sag T-304/09

Tilda Riceland Private Ltd

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket BASmALI – det ældre ikke-registrerede varemærke og ældre tegn BASMATI – relativ registreringshindring – artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009]«

Sammendrag af dom

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et ikke-registreret varemærke eller et andet erhvervsmæssigt anvendt tegn – betingelser – indsigerens bevis for erhvervelsen af rettighederne over tegnet – hensyntagen til den nationale lovgivning, som er blevet påberåbt til støtte for indsigelsen,

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 4)

I henhold til artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker kan indehaveren af et ikke-registreret varemærke eller af et andet erhvervsmæssigt anvendt tegn, som ikke kun har lokal betydning, rejse indsigelse mod registreringen af et EF-varemærke, hvis og i det omfang der i henhold til medlemsstatens lovgivning er erhvervet rettigheder til tegnet før tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering som EF-varemærke eller i givet fald før tidspunktet for den prioritet, der gøres gældende til støtte for EF-varemærkeansøgningen, og tegnet giver sin indehaver ret til at forbyde anvendelsen af et yngre mærke. Heraf følger, at en af betingelserne for anvendelse af artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 40/94 er, at indsigeren beviser, at han er indehaver at det tegn, der er blevet påberåbt til støtte for hans indsigelse. Denne betingelse indebærer, at indsigeren beviser, at han har erhvervet rettighederne over det omhandlede tegn. Disse rettigheder giver i henhold til denne bestemmelse ret til at forbyde anvendelsen af et yngre mærke. Ved spørgsmålet om, hvorvidt en indsiger har erhvervet rettigheder til et ikke-registreret varemærke eller til et erhvervsmæssigt anvendt tegn – og dermed, om den pågældende er indehaver af det tegn, som er påberåbt i henhold til nævnte bestemmelse – kan der ikke ses bort fra den nationale lovgivning, som er blevet påberåbt til støtte for indsigelsen. Den anvendelige nationale lovgivning bestemmer nemlig i denne forbindelse navnlig, hvordan rettighederne til det tegn, der er blevet påberåbt til støtte for en indsigelse, som er blevet rejst i henhold til den nævnte bestemmelse, skal erhverves.

(jf. præmis 16, 17 og 22)