Language of document :

Rettens dom af 12. juli 2012 - Hand Held Products mod KHIM - Orange Brand Services (DOLPHIN)

(Sag T-361/11) 

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket DOLPHIN - det ældre EF-ordmærke DOLPHIN - delvis afvisning af indsigelsen - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hand Held Products, Inc. (Wilmington, Delaware, de Forenede Stater) (ved advokaterne J. Güell Serra og M. Curell Aguilà)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved P. Bullock og R. Pethke, derefter ved P. Bullock og G. Schneider, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Orange Brand Services Ltd. (Bristol, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. april 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1443/2010-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Hand Held Products, Inc. og Orange Brand Services Ltd.

Konklusion

1)    Afgørelsen truffet den 6. april 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1443/2010-1), annulleres, for så vidt som indsigelsen vedrørende elektrisk og elektronisk tilbehør herved forkastes.

2)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    Hand Held Products, Inc. og KHIM bærer hver deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 269 af 10.9.2011.