Sag C-177/16

Autortiesību un komunicēšanās konsultāciju aģentūra / Latvijas Autoru apvienība

mod

Konkurences padome

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa Administratīvo lietu departaments)

»Præjudiciel forelæggelse – konkurrence – artikel 102 TEUF – misbrug af dominerende stilling – begrebet »urimelig pris« – gebyrer opkrævet af en organisation for kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder – sammenligning med de takster, der anvendes i andre medlemsstater – valg af referencestater – kriterier for bedømmelse af priser – bødens beregning«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. september 2017

1.        Dominerende stilling – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – bedømmelseskriterier – potentiel og betydelig påvirkning –gebyrer, der opkræves af en organisation for forvaltning af ophavsrettigheder, der har et monopol

(Art. 102 TEUF)

2.        Dominerende stilling – misbrug – urimelige forretningsbetingelser – vurdering – gebyrer, der opkræves af en organisation for forvaltning af ophavsrettigheder – sammenligning med de gebyrer, der opkræves i andre medlemsstater – valg af referencestater – sammenligning af de takster, der anvendes i specifikke brugersegmenter – lovlighed – betingelser

(Art. 102 TEUF)

3.        Dominerende stilling – misbrug – urimelige forretningsbetingelser – vurdering – gebyrer, der opkræves af en organisation for forvaltning af ophavsrettigheder – sammenligning med de gebyrer, der opkræves i andre medlemsstater – væsentlig og vedvarende afvigelse mellem de sammenlignede takster – indicium for misbrug – bevismæssige forpligtelser for den forvaltningsorganisation, der fastslår misbruget

(Art. 102 TEUF)

4.        Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – misbrug af dominerende stilling – bøde, der pålægges af en national konkurrencemyndighed – beregning – relevant omsætning

(Art. 102 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 5 og art. 23, stk. 2)

5.        Dominerende stilling – misbrug – urimelige forretningsbetingelser – vurdering – gebyrer, der opkræves af en organisation for forvaltning af ophavsrettigheder – sammenligning med de gebyrer, der opkræves i andre medlemsstater – bøde, der pålægges af en national konkurrencemyndighed – størrelse – fastsættelse

(Art. 102 TEUF)

1.      Samhandelen mellem medlemsstaterne kan påvirkes af niveauet af de takster, som fastsættes af en organisation for forvaltning af ophavsrettigheder, der har et monopol, og som også forvalter rettighederne for udenlandske rettighedshavere, således at artikel 102 TEUF finder anvendelse.

(jf. præmis 30 og domskonkl. 1)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 31-51 og domskonkl. 2)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 52-61 og domskonkl. 3)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 62-71 og domskonkl. 4)

5.      Det er med henblik på at undersøge, om en organisation for forvaltning af ophavsrettigheder anvender urimelige priser som omhandlet i artikel 102, stk. 2, litra a), TEUF, tilstrækkeligt at sammenligne organisationens takster med de takster, som finder anvendelse i nabostaterne, og med dem, der finder anvendelse i andre medlemsstater, korrigeret ved hjælp af KKP-indekset, forudsat at referencemedlemsstaterne udvælges på grundlag af objektive, passende og verificerbare kriterier, og at sammenligningen foretages på ensartet grundlag. Der kan ske en sammenligning af de takster, der anvendes i en eller flere specifikke brugersegmenter, hvis der er indicier for, at gebyrernes eventuelle uforholdsmæssige karakter vedrører de samme segmenter.

Afvigelsen mellem de sammenlignede takster skal anses for betydelig, hvis den er væsentlig og vedvarende. En sådan afvigelse udgør et indicium for misbrug af dominerende stilling, og det tilkommer organisationen for forvaltning af ophavsrettigheder, som indtager en dominerende stilling, at godtgøre, at dens priser er rimelige, idet den skal basere sig på objektive forhold af betydning for administrationsomkostningerne eller for rettighedshavernes vederlag.

I tilfælde af, at det fastslås, at der foreligger en overtrædelse af artikel 102, stk. 2, litra a), TEUF, skal vederlagene til rettighedshaverne med henblik på fastsættelsen af bødens størrelse indgå i omsætningen for den pågældende organisation for forvaltning af ophavsrettigheder på betingelse af, at disse vederlag indgår i værdien af de ydelser, som denne organisation leverer, og at denne medtagelse er nødvendig for at sikre, at den pålagte sanktion er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Det tilkommer den forelæggende ret under hensyntagen til samtlige omstændigheder i sagen at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt.

(jf. domskonkl. 2-4)