Sag anlagt den 3. juli 2013 – Kadhaf Al Dam mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-348/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dam (Kairo, Egypten) (ved advokat H. de Charette)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at

opretholdelsesafgørelse 2013/182/FUSP af 22. april 2013 om ændring af afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen ikke finder anvendelse på sagsøgeren, for så vidt som afgørelsen ikke har fjernet sagsøgerens navn fra bilag II og bilag IV til afgørelse 2011/137/FUSP,

afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen ikke finder anvendelse på sagsøgeren, for så vidt som afgørelsens bilag II og bilag IV indeholder sagsøgerens navn, og

Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen ikke finder anvendelse på sagsøgeren, for så vidt som forordningens bilag III indeholder sagsøgerens navn.

Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale én euro i symbolsk erstatning for det lidte tab.

Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Det første anbringende om en tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder, er delt i fire led baseret på:

en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar, idet han ikke var blevet hørt forud for vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for ham

at sagsøgeren ikke blev underrettet om de anfægtede retsakter og dette på trods af, at hans adresse var kendt af myndighederne

manglende begrundelse, idet den begrundelse, der var angivet i de anfægtede retsakter til støtte for de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren, ikke havde forbindelse til hverken situationen i Libyen på daværende tidspunkt eller de forfulgte formål

at der ikke blev afholdt retsmøde.

Det andet anbringende om en tilsidesættelse af ejendomsretten er delt i to led baseret på:

at de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren ikke er til gavn for almenheden eller er af almen interesse, idet sagsøgeren officielt har brudt forbindelsen med den syriske regering

manglende retssikkerhed.