Language of document :

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 3. februar 2022 – B AG mod Finanzamt A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof – Tyskland)

(Sag C-515/20) 1

(Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 122 – nedsat sats på levering af træ til brændsel – sondring på grundlag af varernes objektive karakteristika og egenskaber – former for træ bestemt til forbrænding, der tjener samme behov hos forbrugeren og konkurrerer indbyrdes – princippet om afgiftsneutralitet)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: B AG

Sagsøgt: Finanzamt A

Konklusion

Artikel 122 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at begrebet træ til brændsel som omhandlet i denne artikel betegner enhver form for træ, der ud fra sine objektive egenskaber udelukkende er bestemt til forbrænding.

Artikel 122 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at en medlemsstat, der i henhold til denne bestemmelse indfører en nedsat merværdiafgiftssats for levering af træ til brændsel, kan begrænse anvendelsesområdet for den nedsatte sats til visse kategorier af levering af træ til brændsel ved at henvise til den kombinerede nomenklatur, forudsat at princippet om afgiftsneutralitet overholdes.

3)    Princippet om afgiftsneutralitet skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at national ret udelukker, at levering af træflis kan være omfattet af den nedsatte merværdiafgiftssats, selv om andre former for træ til brændsel er omfattet heraf, forudsat at træflis i gennemsnitsforbrugerens bevidsthed ikke kan substitueres med disse andre former for træ til brændsel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

____________

1 EUT C 28 af 25.1.2021