Sag anlagt den 2. april 2014 – Regione autonoma della Sardegna mod Kommissionen

(Sag T-219/14)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Regione autonoma della Sardegna (ved advokaterne T. Ledda, S. Sau, G. Roberti, G. Bellitti og I. Perego)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres helt eller delvist, for så vidt som den:

kvalificerede kompensationen for den offentlige tjeneste i medfør af regionallov nr. 15 af 7. august 2012 og kapitalindskuddet vedtaget af Saremars generalforsamling den 15. juni 2012 som statsstøtte,

fastslog, at disse foranstaltninger var uforenelige med det indre marked og anordnede deres tilbagesøgning.

Artikel 4, litra f), i afgørelse 1012/21/EU og punkt 9 i Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011) erklæres i henhold til artikel 277 TEUF ugyldige og uanvendelige.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod Europa-Kommissionens afgørelse af 22. januar 2014, vedrørende støtteforanstaltningerne SA.32014 (2011/C), SA.32015 (2011/C), SA.32016 (2011/C), som regionen Sardinien gennemførte til fordel for Saremar. Ved denne afgørelse erklæres den støtte, som sagsøgeren ydede til Saremar for at sikre leveringen af den tjenesten af almen interesse med søtransport mellem Sardinien og fastlandet, der blev foretaget i 2011-2012 med henblik på at maksimere brugernes økonomiske adgang, for uforenelig med det indre marked.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.

Kommissionen har tilsidesat artikel 106, stk. 2, TEUF, idet den har foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og givet en mangelfuld begrundelse, idet den ud over at have defineret Saremars forpligtelse til offentlige tjenester ukorrekt, ikke blot har begrænset sig til at foretage en vurdering af den åbenbare fejl, men har grebet ind i den materielle del af medlemsstatens beslutninger, hvorved den har interveneret i disses valg af social og økonomisk politik.

Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 106, stk. 2, TEUF, idet den fandt, at kravene fastsat i Altmark-dommen ikke var opfyldt i det foreliggende tilfælde. Kommissionen har i den forbindelse foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og givet en mangelfuld begrundelse, idet den bl.a. har fundet, at markedet udviste passende og tilstrækkelige garantier for at opfylde de af regionen identificerede krav til en offentlig tjeneste.

Kommissionen har endvidere tilsidesat artikel 106, stk. 2, TEUF samt beslutning nr. 2005/824/EF og afgørelse nr. 2012/21/EU, og har foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og givet en mangelfuld begrundelse, for så vidt som den (i) har fundet, at beslutning 2005/824/EF ikke fandt anvendelse ratione temporis; (ii) under alle omstændigheder har konkluderet, at de ved nævnte beslutninger fastsatte principper ikke var opfyldt i det foreliggende tilfælde.

Kommissionen har tilsidesat artikel 106, stk. 2, TEUF og foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og givet en mangelfuld begrundelse, for så vidt som den har kvalificeret selskabet Saremar som en kriseramt virksomhed i henhold til retningslinjerne for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

Kommissionen har tilsidesat artikel 106, stk. 2, TEUF, idet den har foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og givet en mangelfuld begrundelse ved at finde, at betingelserne for, at de foranstaltninger, der er fastsat i Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011), ikke var opfyldt.

Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF og foretaget en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder og givet en mangelfuld begrundelse hvad angår arten af regionen Sardiniens rekapitalisering af selskabet Saremar, idet den har fundet, at denne medførte en fordel for Saremar og alligevel var i overensstemmelse med minimumseksportkreditpræmien.