Appel iværksat den 8. april 2022 af Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten den 2. februar 2022 i sag T-616/18, Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo mod Kommissionen
(Sag C-255/22 P)
Processprog: polsk
Parter
Appellant: Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. (ved radca prawny K. Karasiewicz og adwokat T. Kaźmierczak)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Republikken Litauen, Republikken Polen, Gazprom PJSC, Gazprom export LLC og Overgas Inc.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Dommen ophæves i sin helhed
Den anfægtede afgørelse, som Kommissionen har truffet, annulleres i sin helhed
Subsidiært, hjemvises sagen til Retten til fornyet behandling i overensstemmelse med Domstolens dom
Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i denne sag såvel som i sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
1. En retlig fejl, der består i tilsidesættelse af artikel 9, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 1 , som medførte:
a) at Retten anlagde en fejlagtig fortolkning af punkt 127 i meddelelse om bedste praksis ved behandlingen af konkurrencesager efter artikel 101 TEUF og 102 TEUF, der foranledigede den til med urette at fastslå, at Kommissionen ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til, hvorvidt tilsagnene var tilstrækkelige,
b) at der forelå et bestemt antal tilfælde af åbenbar fordrejning af de faktiske omstændigheder, der foranledigede Retten til at anvende artikel 9 i forordning nr. 1/2003 forkert og som følge af denne forkerte anvendelse med urette fastslå, at Kommissionen ikke havde begået en åbenbar fejl ved vurderingen af, hvorvidt tilsagnene var tilstrækkelige,
c) at Retten undlod at tage hensyn til den omstændighed, at Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af sin skønsbeføjelse, når der foreligger komplekse økonomiske og tekniske spørgsmål, var forpligtet til at handle konsekvent og på en måde, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i TEUF og de grundlæggende principper, der udgår fra Unionens retsorden, for så vidt som dens tiltag ikke måtte være i strid med bestemmelserne i TEUF og de grundlæggende principper, der udgår fra Unionens retsorden og ikke måtte føre til et resultat, der var i strid med disse principper.
2) En retlig fejl, der består i tilsidesættelse af artikel 194 TEUF i kraft af Rettens fejlagtige fortolkning og, følgelig, dens fejlagtige anvendelse heraf, hvilket fratog artikel 9 i forordning nr. 1/2003 og artikel 194 TEUF deres effektive virkning.
3) En retlig fejl, der består i tilsidesættelse af artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 1/2003 i kraft af den fejlagtige fortolkning af begrebet »åbenbart urigtigt skøn«, som Retten anlagde i forbindelse med sin vurdering af den måde, hvorpå Kommissionen havde gennemført undersøgelsen af de komplekse økonomiske og tekniske spørgsmål i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt tilsagnene var tilstrækkelige, hvilket førte til, at Retten med urette fastslog, at Kommissionen ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse vurderingen af, hvorvidt tilsagnene var tilstrækkelige.
4) En retlig fejl, der består i tilsidesættelse af artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 i kraft af Rettens fejlagtige fortolkning, som medførte:
a) at Retten som begrundelse for genåbning af proceduren angav tilsidesættelsen af et tilsagn, hvis indhold ikke følger af den dispositive del, dvs. den retligt bindende del af afgørelsen i sag AT.39816 - Opstrømsgasforsyninger i Central- og Østeuropa,
b) at Retten som begrundelse for genåbning af proceduren angav omstændigheder, der ikke udgjorde grundlaget for den ovenfor nævnte afgørelse, og som ikke havde tilknytning til dens genstand, hvilket førte til, at Retten med urette konstaterede, at Kommissionen ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af, hvorvidt tilsagnene var tilstrækkelige. Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. har gjort gældende, at såvel de ovenfor nævnte tilsidesættelser som helhed som hver af disse for sig har haft afgørende indflydelse på dommens indhold, og følgelige at hver af de angivne tilsidesættelser i sig selv bør medføre, at dommen ophæves.
____________
1 EFT 2003, L 1, s. 1.