Language of document :

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 8. december 2014 – STC mod Kommissionen

(Sag T-355/14 R)

(Særlige rettergangsformer – offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – opførelse og vedligeholdelse af et kraft-varme-kølingværk – afvisning af en tilbudsgivers bud – begæring om foreløbige forholdsregler – manglende fumus boni juris)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: STC SpA (Forlì, Italien) (ved advokaterne A. Marelli og G. Delucca)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Cappelletti, L. Di Paolo og F. Moro, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I det væsentlige dels påstand om udsættelse af gennemførelsen af beslutning af 3. april 2014, hvorved Kommissionen afslog det tilbud, som STC havde indgivet i forbindelse med udbuddet JRC IPR 2013 C04 0031 OC vedrørende opførelse af et gasturbineanlæg til kombineret kraft/varme/kulde-produktion og vedligeholdelse deraf i Ispra (Italien) for Det Fælles Forskningscenter (EUT 2013/S 137-237146), af den beslutning, hvorved Kommissionen tildelte kontrakten til CPL Concordia, og som følge deraf alle andre efterfølgende beslutninger, dels påstand om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning om afslag på anmodning om aktindsigt samt om foreløbige forholdsregler, der giver ret til fuld aktindsigt i udbudsdokumenterne.

Konklusion

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.