Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 22. juni 2021 –
Prosecutor of the regional prosecutor’s office in Ruse, Bulgaria
(Sag C-206/20) (1)
»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – retligt samarbejde i straffesager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – artikel 8, stk. 1, litra c) – europæisk arrestordre udstedt af anklagemyndigheden i en medlemsstat med henblik på strafforfølgning på grundlag af en frihedsberøvende foranstaltning truffet af samme myndighed – ingen domstolsprøvelse før overgivelse af den eftersøgte – følger – effektiv domstolsbeskyttelse – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 47«
1. Præjudicielle spørgsmål – fremskyndet præjudiciel procedure – betingelser – omstændigheder, der begrunder en hurtig behandling
(Statutten for Domstolen, art. 23a; Domstolens procesreglement, art. 105, stk. 1)
(jf. præmis 32-34)
2. Præjudicielle spørgsmål – besvarelse, der ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl – besvarelse, der klart kan udledes af retspraksis – anvendelse af procesreglementets artikel 99
(Art. 267 TEUF; Domstolens procesreglement, art. 99)
(jf. præmis 36 og 37)
3. Politisamarbejde – retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – udstedelse af en europæisk arrestordre med henblik på strafferetlig forfølgning – europæisk arrestordre og national afgørelse, der tjener som grundlag for denne arrestordre udstedt af en anklagemyndighed, der kan anses for en udstedende judiciel myndighed som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1 – ingen domstolsprøvelse af disse afgørelser i den udstedende medlemsstat før den fuldbyrdende medlemsstats overgivelse af den eftersøgte – overholdelse af kravene til en effektiv domstolsbeskyttelse – foreligger ikke
[Chartret om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 6, stk. 1, og art. 8, stk. 1, litra c)]
(jf. præmis 49, 51 og 54 samt konkl.)
Konklusion
Artikel 8, stk. 1, litra c), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Domstolens praksis, skal fortolkes således, at de krav, der er forbundet med en effektiv domstolsbeskyttelse af en person, mod hvem der er udstedt en europæisk arrestordre med henblik på strafforfølgning, ikke er opfyldt, når såvel den europæiske arrestordre som den retsafgørelse, hvortil den er knyttet, er udstedt af en anklagemyndighed, der kan kvalificeres som en »udstedende judiciel myndighed« som omhandlet i denne rammeafgørelses artikel 6, stk. 1, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, men hvor hverken nævnte europæiske arrestordre eller nævnte retsafgørelse kan gøres til genstand for en domstolsprøvelse i den udstedende medlemsstat før den fuldbyrdende medlemsstats overgivelse af den eftersøgte.