DOMSTOLENS DOM (Niende Afdeling)
22. februar 2024 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – forordning (EU) nr. 1215/2012 – artikel 7, nr. 2) – specielle kompetenceregler i sager om erstatning uden for kontrakt – stedet for skadens indtræden – anvendelse på et køretøj af en manipulationsordning, som reducerer emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet – aftale om salg af dette køretøj indgået i en anden medlemsstat end køberens bopælsstat og producentens hjemsted – overdragelse af køretøjet og anvendelse heraf i overensstemmelse med dets tilsigtede formål i køberens bopælsmedlemsstat«
I sag C-81/23,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig) ved afgørelse af 15. december 2022, indgået til Domstolen den 15. februar 2023, i sagen
MA
mod
FCA Italy SpA,
FPT Industrial SpA,
har
DOMSTOLEN (Niende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, O. Spineanu-Matei (refererende dommer), og dommerne J.-C. Bonichot og L.S. Rossi,
generaladvokat: M. Campos Sánchez-Bordona,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– MA ved Rechtsanwalt M. Poduschka,
– FPT Industrial SpA ved Rechtsanwalt A. Wittwer,
– Europa-Kommissionen ved S. Noë og L. Wildpanner, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side MA, der er bosiddende i Østrig, og på den anden side FCA Italy SpA og FPT Industrial SpA, der er to italienske selskaber, vedrørende sidstnævntes ansvar for den skade, som følger af indbygningen af en manipulationsanordning, der reducerer emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet i et køretøj, som MA har købt.
Retsforskrifter
Forordning nr. 1215/2012
3 Følgende fremgår af 15. og 16. betragtning til forordning nr. 1215/2012:
»(15) Kompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed og være baseret på sagsøgtes bopæl som det principielle kriterium. Dette kompetencekriterium bør altid kunne gøres gældende, undtagen i enkelte velafgrænsede tilfælde, hvor det på grund af tvistens genstand eller af hensyn til parternes aftalefrihed er berettiget at lægge et andet tilknytningsmoment til grund. [...]
(16) Som kompetencekriterium bør sagsøgtes bopæl suppleres med alternative kriterier baseret på en sags nære tilknytning til en bestemt ret eller på hensynet til god retspleje. Kriteriet nær tilknytning bør tjene til at skabe retssikkerhed og undgå muligheden for, at sagsøgte indstævnes for en ret i en medlemsstat, som vedkommende ikke med rimelighed kunne forudse. Dette er navnlig vigtigt i tvister angående forpligtelser uden for kontrakt, der er opstået i forbindelse med krænkelser af privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder ærekrænkelser.«
4 Kapitel II i forordning nr. 1215/2012 med overskriften »Kompetence« indeholder bl.a. en afdeling 1 med overskriften »Almindelige bestemmelser« og en afdeling 2 med overskriften »Specielle kompetenceregler«. Forordningens artikel 4, stk. 1, som er indeholdt i denne afdeling 1, bestemmer følgende:
»Med forbehold af denne forordning skal personer, der har bopæl på en medlemsstats område, uanset deres nationalitet, sagsøges ved retterne i denne medlemsstat.«
5 Artikel 7 i forordning nr. 1215/2012, der er indeholdt i afdeling 2 i forordningens kapitel II, har følgende ordlyd:
»En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat:
[...]
2) i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå
[...]«
Forordning (EF) nr. 715/2007
6 Følgende fremgår af artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s. 1):
»Anvendelse af manipulationsanordninger, som reducerer emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet, forbydes. [...]«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
7 Ved købsaftale af 14. marts 2019 købte MA, som har bopæl i Krems an der Donau (Østrig), sammen med sin hustru en autocamper hos en bilforhandler med hjemsted i Tyskland. Bilen blev overdraget til køberne via sælgerens leveringslager i Salzburg (Østrig).
8 FCA Italy og FPT Industrial, der er to selskaber med hjemsted i Italien, er henholdsvis producenten af dette køretøj og fabrikanten af køretøjets motor.
9 MA, der var af den opfattelse, at køretøjets motor ulovligt var blevet udstyret med en manipulationsanordning, der reducerer emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet, som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 715/2007, anlagde sag mod FCA Italy og FPT Industrial ved Landesgericht Salzburg (den regionale domstol i Salzburg, Østrig) med påstand om erstatning uden for kontrakt. Ifølge MA havde denne ret på grundlag af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 international kompetence til at påkende dette søgsmål, idet skadetilføjelsen fandt sted i Salzburg på det sted, hvor salget blev gennemført ved overdragelse af genstanden herfor.
10 FPT Industrial rejste indsigelse om, at denne ret savnede kompetence, med den begrundelse, at det fremgår af dom af 9. juli 2020, Verein für Konsumenteninformation (C-343/19, herefter »VKI-dommen«, EU:C:2020:534), at det sted, hvor skadetilføjelsen anses for at være foregået som omhandlet i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, i en sådan situation befinder sig i den medlemsstat, hvor køretøjet er købt hos sælgeren. Ifølge FPT Industrial fandt MA’s køb af autocamperen sted i Tyskland, hvor købsaftalen blev undertegnet af parterne. Heraf følger, at det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, ligger i Tyskland, således at det er de tyske retter, der har kompetence til at påkende sagen.
11 Ved kendelse af 31. maj 2022 forkastede Landesgericht Salzburg (den regionale domstol i Salzburg) denne indsigelse, idet den fandt, at den skade, som MA havde lidt, først var indtrådt på det tidspunkt, hvor køretøjet blev overdraget i Østrig, således som MA havde gjort gældende.
12 Ved kendelse af 3. oktober 2022 gav Oberlandesgericht Linz (den øverste regionale domstol i Linz, Østrig) FPT Industrial medhold i den appel, som selskabet havde iværksat, med den begrundelse, at retten i første instans ikke havde international kompetence til at påkende sagen, idet stedet for køretøjets erhvervelse var det sted, hvor købsaftalen blev indgået, hvilket var det dokument, der var afgørende for parternes gensidige forpligtelser.
13 Der er ved Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig), som er den forelæggende ret, iværksat revisionsanke til prøvelse af denne kendelse.
14 Den forelæggende ret har anført, at til forskel fra de situationer, der var omhandlet i den sag, der gav anledning til VKI-dommen, er stedet for indgåelsen af købsaftalen og stedet for overdragelsen af køretøjet til køberen i det foreliggende tilfælde ikke sammenfaldende.
15 Den forelæggende ret har oplyst, at erhvervelse af ejendomsretten til en løsøregenstand i henhold til østrigsk ret består af forpligtelsesforretningen (titulus) og dispositionsforretningen (modus), idet sidstnævnte først finder sted på tidspunktet og stedet for overdragelsen af genstanden. Anvendelsen af national ret med henblik på fortolkningen af begrebet »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået« som omhandlet i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 ville imidlertid føre til forskellige løsninger og ville således være i strid med dette begrebs selvstændige karakter i EU-retten.
16 For det første har den forelæggende ret anført, at såfremt stedet for indgåelsen af købsaftalen skulle anses for afgørende med henblik på anvendelsen af reglerne om international kompetence, ville dette være i strid med kravet om nær tilknytning mellem den ret, for hvilken sagen er indbragt, og den tvist, der ligger til grund for anvendelsen af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, eftersom tvisten i hovedsagen ikke har nogen væsentlig tilknytning til det sted, hvor aftalen er indgået, der befinder sig i Tyskland.
17 For det andet er den forelæggende ret af den opfattelse, at selv om Domstolen i VKI-dommen anvendte kriteriet om »erhvervelse« af køretøjet med henblik på at fastlægge det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, indeholder denne doms præmis 30-35 et andet vigtigt tilknytningskriterium, idet Domstolen fastslog, at en skade, der består i et tab af værdi som følge af erhvervelsen af et køretøj, der er behæftet med en mangel, udgør en oprindelig skade, som ikke er et rent formuetab, og som først indtræder på tidspunktet for erhvervelsen hos sælgeren af den genstand, der er berørt af denne mangel.
18 Det kan således udledes af den nævnte dom, at det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, i en situation som den i hovedsagen omhandlede er det sted, hvor genstandens mangel har vist sig. For så vidt som det er i den medlemsstat, hvor sagsøgeren har bopæl, at et køretøj, der er behæftet med en mangel, anvendes i overensstemmelse med dets formål, tilkommer den internationale kompetence til at påkende en sag om erstatning uden for kontrakt ifølge den nævnte ret således retterne i denne medlemsstat. En sådan konklusion er ligeledes forenelig med de principper, der er opstillet i Domstolens praksis vedrørende artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012.
19 Selv om der ved fastlæggelsen af det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, med henblik på anvendelsen af denne bestemmelse skal tages udgangspunkt i stedet for skadens indtræden, fremgår det nemlig af denne retspraksis, at specifikke faktorer kan begrunde, at dette sted fra starten fastlægges til at være i den medlemsstat, hvor sagsøgeren har bopæl, hvilket således fører til et forum actoris. Dette er bl.a. tilfældet for så vidt angår søgsmål, der er støttet på tilsidesættelse af en forpligtelse til at udarbejde et prospekt, på tilsidesættelse af en lovbestemt oplysningspligt i den medlemsstat, hvor sagsøgeren har bopæl, eller på en skade, der er forbundet med forvaltningen af investeringskonti. Den forelæggende ret har derfor udtrykt tvivl om, hvorvidt det sted, hvor en mangel, som påvirker den korrekte funktion af en genstand, har vist sig, også kan anses for at være det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået.
20 På denne baggrund har Oberster Gerichtshof (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal artikel 7, nr. 2), i [forordning nr. 1215/2012] fortolkes således, at det sted, hvor skaden er indtrådt, i en sag om erstatningsansvar uden for kontraktforhold mod en udvikler af en dieselmotor med en ulovlig manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i [forordning nr. 715/2007], som har hjemsted i medlemsstat A (i den foreliggende sag Italien), i et tilfælde, hvor køretøjet blev købt af sagsøgeren, som har bopæl i medlemsstat B (i den foreliggende sag Østrig) af en tredjepart med hjemsted i medlemsstat C (i den foreliggende sag Tyskland) befinder sig
a) på købsstedet
b) på stedet for [overdragelsen] af køretøjet
eller
c) på det sted, hvor den mangel, som ligger til grund for skaden, indtrådte og dermed på stedet for anvendelsen af køretøjet efter formålet?«
Det præjudicielle spørgsmål
21 Med spørgsmålet ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at når et køretøj, der angiveligt af dets producent i en første medlemsstat er blevet udstyret med en ulovlig manipulationsanordning, som reducerer emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet, har været genstand for en købsaftale indgået i en anden medlemsstat og er blevet overdraget til køberen i en tredje medlemsstat, hvor det er blevet anvendt i overensstemmelse med sit formål, er stedet for skadens indtræden som omhandlet i denne bestemmelse det sted, hvor denne aftale er blevet indgået, det sted, hvor køretøjet er blevet overdraget, eller det sted, hvor det anvendes.
22 Indledningsvis bemærkes, at for så vidt som forordning nr. 1215/2012 ophæver og erstatter Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001, L 12, s. 1), som selv erstattede konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (EFT 1978, L 304, s. 17), som ændret ved de efterfølgende konventioner om nye medlemsstaters tiltrædelse af denne konvention, gælder den af Domstolen anlagte fortolkning af disse sidstnævnte retlige instrumenters bestemmelser ligeledes for fortolkningen af forordning nr. 1215/2012, når disse bestemmelser kan »sidestilles« med hinanden. Dette er tilfældet for dels artikel 5, nr. 3), i denne konvention og i forordning nr. 44/2001, dels artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 (jf. VKI-dommen, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis).
23 Med henblik på at besvare det spørgsmål, som den forelæggende ret har stillet, skal det for det første bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at den specielle kompetenceregel, der er fastsat i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, hvorefter sagsøgeren – som en undtagelse til hovedreglen i forordningens artikel 4 om, at retterne på det sted, hvor sagsøgte har bopæl, har kompetencen – har mulighed for at anlægge sag om erstatning uden for kontrakt ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå, skal undergives en selvstændig og indskrænkende fortolkning (jf. i denne retning dom af 10.3.2022, BMA Nederland, C-498/20, EU:C:2022:173, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).
24 Denne specielle kompetenceregel er støttet på, at der foreligger en særligt nær tilknytning mellem tvisten og retterne på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, hvilken tilknytning begrunder, at disse tillægges kompetencen af retsplejehensyn og af hensyn til tilrettelæggelsen af retssagen (jf. i denne retning dom af 10.3.2022, BMA Nederland, C-498/20, EU:C:2022:173, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).
25 I sager om erstatning uden for kontrakt er retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå, således normalt bedst egnet til at træffe afgørelse, bl.a. på grund af nærheden i forhold til tvisten og på grund af, at bevisoptagelsen herved lettes (dom af 10.3.2022, BMA Nederland, C-498/20, EU:C:2022:173, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).
26 For det andet bemærkes, at begrebet »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået« omhandler både stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed, der ligger til grund for denne skade, således at sagsøgte efter sagsøgerens valg kan sagsøges ved retten på det ene eller det andet af disse to steder (VKI-dommen, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).
27 I det foreliggende tilfælde er parterne i hovedsagen uenige om fastlæggelsen af det sted, hvor skaden er indtrådt.
28 I denne henseende har Domstolen for det første allerede fastslået, at der skal sondres mellem på den ene side den oprindelige skade, der følger direkte af den skadevoldende begivenhed, hvor det sted, hvor denne er indtrådt, kan begrunde kompetence i medfør af artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, og på den anden side de efterfølgende skadevirkninger, som ikke kan begrunde tildeling af kompetence på grundlag af denne bestemmelse (jf. i denne retning dom af 29.7.2019, Tibor-Trans, C-451/18, EU:C:2019:635, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis).
29 Domstolen har således udtalt, at et tab, som blot er en indirekte følge af det tab, der oprindelig er påført andre personer, der direkte har lidt skade ved en skadetilføjelse, der er indtruffet et andet sted end det, hvor den indirekte skadelidte derefter har haft et tab, ikke kan danne grundlag for en stedlig kompetence i henhold til denne bestemmelse (dom af 29.7.2019, Tibor-Trans, C-451/18, EU:C:2019:635, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).
30 Det var i lyset af denne retspraksis, at Domstolen i VKI-dommens præmis 29-31 kvalificerede en skade, der bestod i en værdiforringelse af et køretøj som følge af forskellen mellem den pris, som køberen havde betalt for dette køretøj, og køretøjets reelle værdi på grund af installeringen af en software, som manipulerede oplysningerne om udstødningsemissioner, som en »oprindelig skade«, for så vidt som denne skade ikke forelå før den endelige købers erhvervelse af køretøjet, og ikke som en indirekte følge af et tab, der oprindeligt er påført andre personer.
31 I denne doms præmis 32-34 fastslog Domstolen ligeledes, at en sådan skade ikke er af rent formuemæssig karakter, eftersom der ikke er tale om en skade, der direkte skader den skadelidtes finansielle aktiver, men om en materiel skade, der svarer til en formindskelse af den iboende værdi af det køretøj, som vedkommende har erhvervet, og som er behæftet med en mangel.
32 Som det fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, er det i det foreliggende tilfælde ikke gjort gældende, at karakteren og kvalificeringen af den skade, som sagsøgeren i hovedsagen har krævet erstattet, er forskellig fra dem, der var omhandlet i VKI-dommen.
33 Hvad for det andet angår det sted, hvor en materiel skade som den i hovedsagen omhandlede er indtrådt, fastslog Domstolen i VKI-dommens præmis 30, 31 og 35, at skaden først indtræder på tidspunktet for købet af det køretøj, der er behæftet med en mangel, ved erhvervelsen heraf til en højere pris end køretøjets iboende værdi. Domstolen besvarede derfor det spørgsmål, som den forelæggende ret havde stillet i den sag, der gav anledning til denne dom, med, at artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at når et køretøj i en medlemsstat af dets producent ulovligt er blevet udstyret med en software, som manipulerer oplysningerne om udstødningsemissioner, inden det erhverves af en tredjemand i en anden medlemsstat, er stedet for skadens indtræden i denne sidstnævnte medlemsstat, eftersom der er tale om det sted, hvor varen blev erhvervet.
34 I det foreliggende tilfælde har den forelæggende ret imidlertid udtrykt tvivl om, hvor den skade, som erhververen af et sådant køretøj har lidt, er indtrådt i et tilfælde, hvor der – til forskel fra den sag, der gav anledning til VKI-dommen – er to forskellige medlemsstater, som kan være den medlemsstat, hvor dette køretøj er blevet erhvervet. I hovedsagen fandt indgåelsen af købsaftalen på den ene side og overdragelsen af dette køretøj og dets anvendelse i overensstemmelse med dets formål på den anden side sted i forskellige medlemsstater.
35 Det er i denne sammenhæng, at den forelæggende ret nærmere bestemt ønsker oplyst, om stedet for erhvervelsen af et køretøj, der er behæftet med en mangel, og dermed »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået« som omhandlet i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, som fortolket i VKI-dommen, svarer til stedet for indgåelsen af aftalen om køb af køretøjet, det sted, hvor køretøjet er blevet overdraget til den endelige erhverver, eller det sted, hvor det er blevet anvendt i overensstemmelse med dets formål.
36 Hvad for det første angår stedet for indgåelsen af købsaftalen kan dette ikke i sig selv være afgørende for fastlæggelsen af stedet for erhvervelsen i en sådan sammenhæng.
37 Et erstatningsansvar uden for kontraktforhold for producenterne af et køretøj hviler nemlig principielt på, at der foreligger en ulovlig handling, som består i, at dette køretøj er blevet udstyret med en ulovlig anordning, at der foreligger en skade, som udgøres af forskellen mellem den pris, som køberen har betalt, og køretøjets reelle pris, og på konstateringen af en årsagssammenhæng mellem en sådan ulovlig handling og denne skade, idet fremgangsmåden ved erhvervelsen af det nævnte køretøj er uden relevans i denne henseende. Det forekommer derfor ikke nødvendigt med henblik på undersøgelsen af den foreholdte adfærd og omfanget af den skade, der kræves erstattet, at analysere indholdet af den købsaftale, hvorved skadelidte har erhvervet dette køretøj. Retsplejehensyn og hensynet til tilrettelæggelsen af retssagen kræver følgelig ikke, at der i forbindelse med et søgsmål om erstatning uden for kontrakt som det i hovedsagen omhandlede tillægges international kompetence til fordel for retten på det sted, hvor købsaftalen er indgået.
38 For så vidt som den skade, der kræves erstattet i det foreliggende tilfælde, ikke udgør et rent formuetab, således som det fremgår af nærværende doms præmis 32, skal »det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået« som omhandlet i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 for det andet heller ikke svare til det sted, hvor forpligtelsen til at betale forskellen mellem den pris, som den skadelidte køber har betalt for det mangelbehæftede køretøj, og køretøjets reelle værdi er opstået. En tildeling af kompetence til retten på det sted, hvor det økonomiske tab endeligt har belastet sagsøgerens aktiver, er nemlig kun relevant i tilfælde af et rent formuetab (jf. i denne retning dom af 16.6.2016, Universal Music International Holding, C-12/15, EU:C:2016:449, præmis 30-32), hvilket ikke er tilfældet i en situation som den i hovedsagen omhandlede.
39 Hvad for det tredje og sidste angår spørgsmålet om, hvorvidt stedet for erhvervelsen af det køretøj, der er behæftet med en mangel, og dermed stedet for skadens indtræden som omhandlet i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, som fortolket i VKI-dommen, svarer til det sted, hvor køretøjet er blevet overdraget til den endelige erhverver, skal det bemærkes, at Domstolen i præmis 27 i dom af 16. juli 2009, Zuid-Chemie (C-189/08, EU:C:2009:475), fastslog, at stedet for skadens indtræden er det sted, hvor den skadevoldende handling har haft skadelige virkninger, dvs. det sted, hvor den skade, der skyldes det mangelfulde produkt, konkret opstod.
40 Henset til denne retspraksis og til de betragtninger, der er anført i nærværende doms præmis 36-39, skal det fastslås, at når undertegnelsen af købsaftalen på den ene side og overdragelsen af køretøjet og anvendelsen heraf på den anden side således som i det foreliggende tilfælde har fundet sted i forskellige medlemsstater, er stedet for erhvervelsen af dette køretøj og dermed stedet for skadens indtræden som omhandlet i artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012, således som fortolket i VKI-dommen, det sted, hvor den mangel, som det nævnte køretøj er behæftet med, dvs. indbygningen af den ulovlige anordning, som udgør den skadevoldende handling, viser sig og har skadelige virkninger for den endelige køber, dvs. det sted, hvor køretøjet er blevet overdraget til den pågældende.
41 En sådan fortolkning er i overensstemmelse med det formål om kompetencereglernes forudsigelighed, der er omhandlet i 15. betragtning til denne forordning, for så vidt som det i forlængelse af det, som Domstolen allerede har fastslået i VKI-dommens præmis 36, nemlig at en bilproducent med hjemsted i en medlemsstat, som foretager ulovlige manipulationer på køretøjer markedsført i andre medlemsstater, med rimelighed må kunne forvente at blive sagsøgt for retterne i disse stater, må antages, at en sådan producent på samme måde må forvente at blive sagsøgt ved retterne i de medlemsstater, hvor de markedsførte køretøjer er blevet overdraget til de endelige købere.
42 Det sted, hvor det køretøj, der er behæftet med en mangel, anvendes, kan i øvrigt ikke være relevant med henblik på at fastlægge stedet for skadens indtræden. Til forskel fra overdragelsesstedet opfylder et sådant kriterium for det første ikke formålet om forudsigelighed, og for det andet skal det fastslås, således som det fremgår af ovenstående betragtninger, at skaden indtræder straks ved erhvervelsen af køretøjet, dvs. i det foreliggende tilfælde ved overdragelsen heraf.
43 Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at når et køretøj, der angiveligt af dets producent i en første medlemsstat er blevet udstyret med en ulovlig manipulationsanordning, som reducerer emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet, har været genstand for en købsaftale indgået i en anden medlemsstat og er blevet overdraget til køberen i en tredje medlemsstat, er stedet for skadens indtræden som omhandlet i denne bestemmelse denne sidstnævnte medlemsstat.
Sagsomkostninger
44 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:
Artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
skal fortolkes således, at
når et køretøj, der angiveligt af dets producent i en første medlemsstat er blevet udstyret med en ulovlig manipulationsanordning, som reducerer emissionsbegrænsningssystemernes effektivitet, har været genstand for en købsaftale indgået i en anden medlemsstat og er blevet overdraget til køberen i en tredje medlemsstat, er stedet for skadens indtræden som omhandlet i denne bestemmelse denne sidstnævnte medlemsstat.
Underskrifter