Language of document :

Rettens kendelse af 10. december 2013 – von Storch m.fl. mod ECB

(Sag T-492/12) 1

(Annullationssøgsmål – afgørelser truffet af ECB – tekniske karakteristika for Outright Monetary Transactions udført af Eurosystemet – foranstaltninger til at sikre tilgængeligheden af sikkerhed – midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed – ikke umiddelbart berørt – afvisning)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Sven A. von Storch (Berlin, Tyskland) og de øvrige 5 216 sagsøgere, hvis navne fremgår af kendelsens bilag (ved advokaterne M. Kerber og B. von Storch)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved C. Kroppenstedt og G. Gruber, som befuldmægtigede, bistået af advokat H.-G. Kamann)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af dels ECB’s afgørelse af 6. september 2012 om en række tekniske karakteristika for Outright Monetary Transactions udført af Eurosystemet på de sekundære statsobligationsmarkeder, dels ECB’s afgørelse af 6. september 2012 om vedtagelse af yderligere foranstaltninger til at sikre tilgængeligheden af sikkerhed for modparterne med henblik på at opretholde deres adgang til Eurosystemets likviditetstilførende transaktioner, og subsidiært påstand om annullation af ECB’s retningslinje 2012/641/EU af 10. oktober 2012 om ændring af retningslinje ECB/2012/18 om yderligere midlertidige foranstaltninger vedrørende Eurosystemets refinansieringstransaktioner og belånbar sikkerhed (ECB/2012/23) (EUT L 284, s. 14)

Konklusion

Sagen afvises.

Sven A. von Storch og de øvrige 5 216 sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til denne kendelse, bærer deres egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Centralbank (ECB) afholdte omkostninger.

____________

____________

1     EUT C 32 af 2.2.2013.