Language of document : ECLI:EU:C:2017:343

Sag C-29/16

HanseYachts AG

mod

Port D’Hiver Yachting SARL m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Stralsund)

»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – forordning (EF) nr. 44/2001 – artikel 27 – litispendens – den ret, ved hvilken sagen først er anlagt – artikel 30, nr. 1) – begrebet »indledende processkrift i sagen« eller »et tilsvarende dokument« – anordning af indhentelse af sagkyndig erklæring inden for rammerne af en selvstændig bevisoptagelsesprocedure for at sikre eller fastslå bevis for faktiske omstændigheder, der kan danne grundlag for et senere søgsmål«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 4. maj 2017

1.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – litispendens – tidspunkt for en sags anlæggelse ved en ret – et dokument svarende til et indledende processkrift – begreb – indledende processkrift i en procedure med henblik på bevisoptagelse inden for rammerne af en selvstændig bevisoptagelsesprocedure – udelukkelse

[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 30, nr. 1)]

2.        Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – litispendens – tidspunkt for en sags anlæggelse ved en ret – begreb – tidspunktet for indledningen af en procedure med henblik på bevisoptagelse inden for rammerne af en selvstændig bevisoptagelsesprocedure – udelukket

[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 27, stk. 1, og art. 30, nr. 1)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 35)

2.      Artikel 27, stk. 1, og artikel 30, nr. 1), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at det tidspunkt, hvor der er blevet indledt en procedure med henblik på bevisoptagelse inden for rammerne af en selvstændig bevisoptagelsesprocedure, i tilfælde af litispendens ikke er det tidspunkt, hvor en sag »anses [...] for anlagt« som omhandlet i artikel 30, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 ved en ret i samme medlemsstat, hvor der senere er fremsat et krav med hensyn til realiteten.

(jf. præmis 36 og domskonkl. 1)