Language of document : ECLI:EU:T:2010:214

Sag T-258/06

Forbundsrepublikken Tyskland

mod

Europa-Kommissionen

»Bestemmelser, der finder anvendelse på offentlige kontrakter – indgåelse af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne – Kommissionens fortolkningsmeddelelse – anfægtelig retsakt – retsakt, der skal skabe retsvirkninger«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – Kommissionens fortolkningsmeddelelse om den fællesskabsret, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne

(Art. 230 EF; Kommissionens meddelelse 2006/C 179/02)

2.      De Europæiske Fællesskabers offentlige kontrakter – indgåelse af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne – den ordregivende myndigheds forpligtelse til at overholde traktatens regler og principper

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF, niende betragtning, og 2004/18, anden betragtning; Kommissionens meddelelse 2006/C 179/02)

3.      De Europæiske Fællesskabers offentlige kontrakter – indgåelse af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne – den ordregivende myndigheds forpligtelse til at overholde traktatens regler og principper

(Kommissionens meddelelse 2006/C 179/02)

4.      De Europæiske Fællesskabers offentlige kontrakter – indgåelse af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne – den ordregivende myndigheds forpligtelse til at overholde traktatens regler og principper

(Art. 12 EF, 43 EF, 47 EF, og 49 EF; Kommissionens meddelelse 2006/C 179/02)

5.      De Europæiske Fællesskabers offentlige kontrakter – indgåelse af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne – den ordregivende myndigheds forpligtelse til at overholde traktatens regler og principper

(Kommissionens meddelelse 2006/C 179/02)

1.      Annullationssøgsmål kan anvendes mod enhver af institutionerne vedtagen bestemmelse, som er bestemt til at afføde retsvirkninger, uanset dens karakter eller form. Med henblik på en bedømmelse af, om en meddelelse – der er blevet offentliggjort i EU-Tidende, serie C, og som har til formål at give meddelelse om Kommissionens almindelige opfattelse vedrørende anvendelsen af de grundlæggende regler om indgåelse af offentlige kontrakter, som følger direkte af traktatens regler og principper, på indgåelsen af kontrakter, der ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne – tilsigter at skabe retsvirkninger, som er nye i forhold til dem, der følger af anvendelsen af traktatens grundlæggende principper, må meddelelsens indhold gennemgås. Kommissionens fortolkningsmeddelelse om den fællesskabsret, der finder anvendelse på tildelingen af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne, tydeliggør imidlertid blot de bestemmelser om frie varebevægelser, om etableringsfriheden, om den frie udveksling af tjenesteydelser, princippet om forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighedsprincippet samt proportionalitetsprincippet og reglerne om gennemsigtighed og gensidig anerkendelse, som finder anvendelse på kontrakter, der ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne, og fastlægger ikke nye eller specifikke forpligtelser i forhold til disse bestemmelser, principper og regler, således som disse er fortolket i Domstolens praksis. Under disse omstændigheder kan meddelelsen ikke anses for at medføre bindende retsvirkninger, der kan påvirke medlemsstaternes retsstilling.

(jf. præmis 25-28 og 162)

2.      De særlige og strenge procedurer, der er fastsat i fællesskabsdirektiverne om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, finder kun anvendelse på kontrakter, hvis værdi overskrider en bestemt tærskel, der udtrykkeligt er fastsat i hvert enkelt af de pågældende direktiver. Bestemmelserne i disse direktiver gælder således ikke for kontrakter med en lavere værdi end den i direktiverne fastsatte beløbsgrænse. Det indebærer dog ikke, at sådanne kontrakter er udelukket fra fællesskabsrettens anvendelsesområde. For så vidt angår indgåelse af disse aftaler er de ordregivende myndigheder nemlig desuagtet forpligtet til at overholde traktatens grundlæggende regler i almindelighed og i særdeleshed princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.

Ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, således som disse er fortolket i Domstolens praksis, indebærer navnlig et krav om gennemsigtighed, således at den udbydende offentlige myndighed kan sikre sig, at principperne overholdes. Dette krav om gennemsigtighed bestyrkes af niende betragtning til direktiv 2004/17 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester samt anden betragtning til direktiv 2004/18 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Det følger heraf, at medlemsstaterne og deres ordregivende enheder ved indgåelsen af alle offentlige kontrakter skal overholde denne gennemsigtighedsforpligtelse, som består i at sikre en passende grad af offentlighed til fordel for enhver potentiel tilbudsgiver, der gør det muligt at åbne markedet for tjenesteydelserne for konkurrence og at kontrollere, at udbudsprocedurerne er upartiske. Denne forpligtelse omfatter en form for offentliggørelse inden tildelingen af den pågældende offentlige kontrakt, med andre ord en forudgående offentliggørelse. En efterfølgende offentliggørelse kan ikke sikre en passende offentliggørelse.

(jf. præmis 73, 74, 76, 77, 79 og 80)

3.      Eftersom traktatens grundlæggende regler finder anvendelse på alle offentlige kontrakter, også selv om de ikke er omhandlet af udbudsdirektiverne, kan det ikke alene på baggrund af, at en offentlig kontrakt har en lavere værdi end tærsklen for anvendelse af disse direktiver, formodes, at denne offentlige kontrakts påvirkning af det indre marked er næsten ubetydelig. Sådanne kontrakter er således ikke udelukket fra fællesskabsrettens anvendelsesområde. Såfremt det på forhånd kunne udelukkes, at disse kontrakter havde nogen indvirkning på det indre marked, ville fællesskabsretten imidlertid ikke finde anvendelse.

Det er på grund af særlige omstændigheder, såsom navnlig en meget begrænset økonomisk betydning, ganske vist fuldstændig tænkeligt, at det med rette kunne hævdes, at en virksomhed beliggende i en anden medlemsstat end den, hvori den ordregivende enhed i relation til en bestemt offentlig kontrakt ligger, ikke ville være interesseret i at opnå tildeling af den nævnte kontrakt, og at virkningerne for de omhandlede grundlæggende friheder følgelig må betragtes som for usikre og for indirekte til, at man kan fastslå, at disse er blevet tilsidesat. Konklusionen om, at de grundlæggende friheder ikke er tilsidesat, kan imidlertid ikke alene følge af en vurdering af hver sags særlige omstændigheder og kan ikke udelukkende støttes på, at den pågældende kontrakts værdi ikke overstiger en vis tærskel.

I den forbindelse tilkommer det i princippet den ordregivende myndighed, før den fastsætter betingelserne i udbudsbekendtgørelsen, at vurdere, om en kontrakt, hvis værdi er lavere end beløbsgrænsen ifølge fællesskabsreglerne, har en grænseoverskridende interesse, hvilken vurdering dog kan gøres til genstand for en domstolsprøvelse. Dette udelukker ikke muligheden for, at der fastsættes objektive kriterier i en national eller lokal ordning for, hvornår der foreligger en klar grænseoverskridende interesse, ligesom det ikke er udelukket, at der tages hensyn til den ordregivende enheds administrative kapacitet.

(jf. præmis 85, 87, 88 og 93-95)

4.      Proceduren for tildeling af en offentlig kontrakt på alle stadier, herunder det stadium i et begrænset udbud, hvor der sker udvælgelse af ansøgere, skal overholde såvel princippet om ligebehandling af de potentielle bydende som gennemsigtighedsforpligtelsen, således at alle tilbudsgivere får lige chancer ved formuleringen af deres anmodninger om deltagelse eller af deres bud.

I forbindelse med indgåelse af kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne, skal midlerne for at sikre en rimelig konkurrence tjene såvel til, at disse principper overholdes, som til at sikre den frie udveksling af tjenesteydelser.

Blandt disse midler følger kravet om en ikke-diskriminerende beskrivelse af kontraktens genstand af ligebehandlingsprincippet. Dette formål – som tilsigter at sikre erhvervsvirksomheder, hvor de end måtte have deres hjemsted, lige adgang til at deltage i udbudte kontrakter – følger af overholdelsen af den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser samt den frie konkurrence, og navnlig ligebehandlingsprincippet i form af princippet om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet knæsat i artikel 12 EF. Princippet om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og anden dokumentation for formelle kvalifikationer er blot udtryk for udmøntningen i retspraksis af et princip, som hører til de grundlæggende friheder i traktaten, og kan ikke antages at miste en del af sin retsgyldighed som følge af, at der udstedes direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser. Formålet med kravet om passende tidsfrister til, at virksomheder fra andre medlemsstater kan foretage en meningsfuld vurdering og udarbejde deres tilbud, er at fjerne risikoen for, at der indrømmes indenlandske tilbudsgivere eller ansøgere en fortrinsstilling i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling. Kravet om en fremgangsmåde, der er gennemsigtig og objektiv, har til formål at oplyse eventuelle tilbudsgivere om de tildelingskriterier, deres bud skal opfylde, samt disses relative betydning, før de forbereder deres bud, og tilsigter at sikre, at alle potentielle tilbudsgivere har de samme muligheder ved affattelsen af deres ansøgning om deltagelse eller deres bud.

Disse midler tjener til, at de ovenstående principper overholdes, og skaber følgelig ikke nye forpligtelser.

(jf. præmis 111, 113, 116, 120, 122, 124, 125 og 128)

5.      Medlemsstaterne samt deres ordregivende enheder er forpligtet til at overholde traktatens regler og principper. For så vidt som disse regler og principper således indebærer undtagelser til forpligtelsen til forudgående offentliggørelse, kan sådanne undtagelser med fuld ret påberåbes af medlemsstaterne eller de ordregivende enheder, der indgår en offentlig kontrakt, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne.

Traktatens principper påvirkes ikke, såfremt en medlemsstat eller ordregiver kan påberåbe sig en af traktatens bestemmelser, som generelt fritager for anvendelsen af den primære ret, såsom artikel 86, stk. 2, EF eller artikel 296 EF eller 297 EF, eller hvis et af de berettigede hensyn, der udtrykkeligt er fastsat i traktaten, finder anvendelse (jf. f.eks. den offentlige orden eller sundhed, der følger af artikel 46 EF og 55 EF, og den offentlige myndighed, der følger af artikel 45 EF og 55 EF), eller betingelserne for et berettiget hensyn anerkendt af retspraksis er opfyldt. I disse tilfælde finder forpligtelsen til forudgående offentliggørelse fastsat i meddelelsen, der følger traktatens principper, således ikke anvendelse på indgåelsen af en offentlig kontrakt, såfremt en undtagelse til udbudsdirektiverne er udtrykkeligt tilladt, betingelserne for denne undtagelse er opfyldt, og det således er berettiget at anvende udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse. De principper, der følger af traktaten, kan således ikke indeholde en offentliggørelsesforpligtelse for kontrakter, som ikke eller kun delvis er omfattet af udbudsdirektiverne.

(jf. præmis 139-141)