Rettens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2016 – CW mod Rådet

(Sag T-224/14)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler – forlængelse – ejendomsret – proportionalitet – faktisk vildfarelse – magtfordrejning – ansvar uden for kontraktforhold«

1.                     Institutionernes retsakter – valg af hjemmel – afgørelse vedrørende vedtagelse af restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler hos personer, der er impliceret i misbrug af offentlige midler, og fysiske og juridiske personer, enheder eller organismer, som de er forbundet med – artikel 29 TEU – lovlig (art. 21 TEU, 23 TEU, art. 24, stk. 1, TEU, art. 25 TUE, art. 28 og art. 29 TEU; art. 275, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, art. 1, stk. 1) (jf. præmis 64, 66, 67 og 76)

2.                     Institutionernes retsakter – valg af hjemmel – forordning vedrørende anvendelse af restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler hos personer, der er impliceret i misbrug af offentlige midler, og fysiske og juridiske personer, enheder eller organismer, som de er forbundet med – artikel 215, stk. 2, i TEUF – lovlig (art. 215, stk. 2, TFUE og art. 288 TEUF; Rådets forordning nr. 101/2011) (jf. præmis 68 og 77)

3.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler hos personer, der er impliceret i misbrug af offentlige midler, og fysiske og juridiske personer, enheder eller organismer, som de er forbundet med – uretmæssig tilegnelse af statsmidler – begreb – selvstændig og ensartet fortolkning – bred fortolkning (Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, art. 1, stk. 1) (jf. præmis 84, 89-92 og 96)

4.                     EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål – effektiv virkning (Rådets direktiv 2011/72/FUSP, art. 1, stk. 1) (jf. præmis 86-88, 100, 118, 120, 127, 129, 132 og 133)

5.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler hos personer, der er impliceret i misbrug af offentlige midler, og fysiske og juridiske personer, enheder eller organismer, som de er forbundet med – kontrollens omfang – bevis for grundlaget for foranstaltningen – forpligtelse for Rådet til systematisk at kontrollere de beviselementer, som fremlægges af myndighederne i et tredjeland – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP og 2014/49/FUSP) (jf. præmis 137-139, 149-151 og 156-158)

6.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien – indefrysning af midler hos personer, der er impliceret i misbrug af offentlige midler, og fysiske og juridiske personer, enheder eller organismer, som de er forbundet med – begrænsning af ejendomsretten og af retten til fri erhvervsudøvelse – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (Art. 21, stk. 2, litra b) og d), -TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder art. 16, art. 17, stk. 1, og art. 52, stk. 1; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP og 2014/49/FUSP) (jf. præmis 167-173, 178, 179, 188, 189, 192 og 193)

7.                     Annullationssøgsmål – anbringender – magtfordrejning – begreb (jf. præmis 198)

8.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 211)

9.                     Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at der afsiges en deklaratorisk dom – Domstolen åbenbart inkompetent (Art. 263 TEUF) (jf. præmis 219)

Sagens genstand

Dels en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Rådets afgørelse 2014/49/FUSP af 30. januar 2014 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT 2014, L 28, s. 38), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, dels en påstand støttet på artikel 268 TEUF om erstatning for det tab, som sagsøgeren har lidt.

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) CW bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.