Foreløbig udgave
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
A. RANTOS
fremsat den 7. marts 2024 (1)
Sag C-701/22
SC AA SRL
mod
MFE
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (appeldomstolen i Cluj, Rumænien))
»Præjudiciel forelæggelse – økonomisk, social og territorial samhørighed – strukturfonde – Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – forordning (EF) nr. 1083/2006 – artikel 60 – forvaltningsmyndighedens funktion – princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning – pligt til refusion af tilskudsberettigede udgifter – opsigelse af en finansieringsaftale inden for rammerne af EFRU på grund af uregelmæssigheder i gennemførelsen – annullation af opsigelsen – forsinket betaling – morarenter – ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet – uregelmæssigheder i gennemførelsen af finansieringsaftalen – konsekvenser«
Indledning
1. Anmodningen om præjudiciel afgørelse er indgivet i forbindelse med en tvist mellem SC AA SRL, et rumænsk selskab med begrænset ansvar (herefter »AA«), og Ministerul Fondurilor Europene (ministeriet for europæiske midler, Rumænien, herefter »MFE«) om betaling af morarenter for MFE’s forsinkede refusion af tilskudsberettigede udgifter i henhold til en finansieringsaftale indgået mellem MFE og AA med henblik på gennemførelse af et program, der var medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU).
2. Dette forslag til afgørelse besvarer i det væsentlige to spørgsmål. Dels spørgsmålet om, hvorvidt princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, der er omhandlet i artikel 60 i forordning (EF) nr. 1083/2006 (2), sammenholdt med ækvivalensprincippet, kræver eller udelukker, at en juridisk person kan få udbetalt morarenter fra den kompetente nationale myndighed for dennes forsinkede refusion af udgifter, der i henhold til europæiske fonde er tilskudsberettigede, for den periode, hvori en administrativ akt, hvorved finansieringsaftalen blev opsagt, var gældende, indtil den efterfølgende blev annulleret af den kompetente nationale instans. Dels spørgsmålet om, såfremt muligheden for at få udbetalt sådanne morarenter foreligger, hvorvidt den forelæggende ret i mangel af finansielle korrektioner foretaget af den kompetente nationale myndighed kan begrænse beløbet for disse morarenter som følge af uregelmæssigheder begået af modtageren under gennemførelsen af finansieringsaftalen.
Retsforskrifter
EU-retten
Forordning (EF) nr. 1080/2006
3. Artikel 7 i forordning nr. 1080/2006 (3) med overskriften »Støtteberettigede udgifter« havde i stk. 1, litra a), følgende ordlyd:
»Følgende udgifter er ikke berettiget til støtte fra EFRU:
a) renter af gæld.«
Forordning nr. 1083/2006
4. Artikel 14 i forordning nr. 1083/2006 med overskriften »Delt forvaltning« bestemte i stk. 1:
»Den Europæiske Unions budget for fondene gennemføres ved delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 53, litra b), i [forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (4)], dog ikke for så vidt angår det risikodelingsinstrument, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 36a, og den tekniske bistand, der er omhandlet i nærværende forordnings artikel 45.
Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning anvendes i overensstemmelse med artikel 48, stk. 2, i [forordning nr. 1605/2002].«
5. Denne forordnings artikel 60 med overskriften »Forvaltningsmyndighedens funktioner« fastsatte:
»Forvaltningsmyndigheden har ansvaret for forvaltning og gennemførelse af det operationelle program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og navnlig for:
a) at sikre, at operationer udvælges til finansiering i overensstemmelse med de kriterier, der gælder for det operationelle program, og at de er i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler og nationale regler i hele deres gennemførelsesperiode
b) at efterprøve, at medfinansierede varer og tjenesteydelser leveres, og at de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt i forbindelse med operationer, rent faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler; der kan foretages stikprøvekontrol på stedet i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, som Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 103, stk. 3
[…]«
6. Den nævnte forordnings artikel 70 med overskriften »Forvaltning og kontrol« bestemte følgende:
»1. Medlemsstaterne har ansvaret for forvaltningen af og kontrollen med de operationelle programmer, navnlig ved hjælp af følgende foranstaltninger:
a) der skal sikre, at forvaltnings- og kontrolsystemerne for de operationelle programmer er blevet etableret efter artikel 58-62, og at systemerne fungerer effektivt
b) der skal forebygge, afsløre og rette op på uregelmæssigheder og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb, eventuelt inkl. morarenter. De giver Kommissionen meddelelse herom og holder den underrettet om udviklingen med hensyn til administrative og retlige skridt.
2. Når beløb, der er udbetalt uretmæssigt til en modtager, ikke kan inddrives, er medlemsstaten ansvarlig for, at de tabte beløb tilbagebetales til Den Europæiske Unions almindelige budget, når det fastslås, at tabet kan tilskrives fejl eller forsømmelse fra dens side.
3. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 efter proceduren i artikel 103, stk. 3.«
7. Samme forordnings artikel 80 med overskriften »Ubeskårne betalinger til modtagerne« havde følgende ordlyd:
»Medlemsstaterne forvisser sig om, at betalingsorganerne sørger for, at modtagerne modtager det fulde offentlige bidragsbeløb så hurtigt som muligt. Der foretages ikke fradrag eller tilbageholdelse af noget beløb, og der pålægges ikke nogen specifik afgift eller andre afgifter med tilsvarende virkning, der kan nedsætte beløbene til modtagerne.«
8. Artikel 98 i forordning nr. 1083/2006 med overskriften »Medlemsstaternes finansielle korrektioner« bestemte i stk. 1 og 2:
»1. Medlemsstaterne har i første række ansvaret for at undersøge uregelmæssigheder, idet de handler på grundlag af beviser for større ændringer, som berører arten af eller betingelserne for gennemførelse af eller kontrol med operationerne eller de operationelle programmer og foretager de nødvendige finansielle korrektioner.
2. Medlemsstaten foretager de nødvendige finansielle korrektioner i forbindelse med enkeltstående eller systembetingede uregelmæssigheder, som konstateres i forbindelse med operationer eller operationelle programmer. De korrektioner, der foretages af en medlemsstat, består i helt eller delvis at annullere det offentlige bidrag fra det operationelle program. Medlemsstaten tager hensyn til uregelmæssighedernes art og betydning og det økonomiske tab for fondene.
[…]«
Rumænsk ret
Lov nr. 554/2004
9. Artikel 28, stk. 1, i lov nr. 554/2004 (5) fastsætter:
»Nærværende lovs bestemmelser suppleres af den civile retsplejelovs bestemmelser, forudsat at de hverken er uforenelige med de specifikke myndighedsforhold mellem de offentlige myndigheder på den ene side og de personer, hvis legitime rettigheder eller interesser er blevet krænket, på den anden side eller med den procedure, der er reguleret ved nærværende lov. Foreneligheden af anvendelsen af den civile retsplejelovs bestemmelser skal fastslås af retten, når denne træffer afgørelse om undtagelserne.«
Den civile lovbog
10. Den civile lovbogs (6) artikel 1535 med overskriften »Morarenter i tilfælde af pengeforpligtelser« bestemmer:
»(1) Når en pengesum ikke betales inden for fristen, har kreditor ret til morarenter fra forfaldsdatoen indtil datoen for betaling til den af parterne aftalte rentesats eller, i mangel heraf, til den lovbestemte morarentesats, uden at kreditor skal godtgøre at have lidt et tab. I så fald er debitor ikke berettiget til at bevise, at det tab, som kreditor har lidt på grund af den forsinkede betaling, er mindre.
(2) Hvis debitor inden betalingsfristens udløb skyldte renter til en højere sats end den lovbestemte, skal morarenten opgøres til den sats, der var gældende indtil forfaldsdatoen.
(3) Hvis satsen for de skyldige morarenter ikke er højere end den lovbestemte sats, har kreditor foruden renten til den lovbestemte sats ret til fuld erstatning for det lidte tab.«
Regeringsdekret nr. 13/2011
11. Artikel 1 i regeringsdekret nr. 13/2011 (7) har følgende ordlyd:
»(1) Parterne kan frit aftale en rentesats for såvel debitors indfrielse af et lån i form af et pengebeløb som forsinket betaling af en pengeforpligtelse.
(2) Den rente, som debitor har forpligtet sig til at betale for den lånte pengesum indtil forfaldsdatoen, og som beregnes for perioden frem til betalingsfristen, kaldes ordinær rente.
(3) Den rente, som debitor skal betale i tilfælde af manglende overholdelse af den pågældende forpligtelse ved fristens udløb, kaldes strafrente.
[…]«
12. Dette regeringsdekrets artikel 3, som ændret, har følgende ordlyd:
»(1) Den lovbestemte ordinære rentesats er fastsat til den rumænske nationalbanks referencerentesats, som er den ledende rentesats, der er fastlagt af den rumænske nationalbanks bestyrelse.
(2) Den lovbestemte strafrentesats er fastsat til den ledende rentesats forhøjet med fire procentpoint.
(2a) I forhold mellem erhvervsdrivende indbyrdes og mellem erhvervsdrivende og ordregivende myndigheder er den lovbestemte strafrentesats fastsat til den ledende rentesats forhøjet med otte procentpoint.
(3) I retlige forhold, der ikke udspringer af erhvervsvirksomhed med gevinst for øje som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i [den civile lovbog] […], er den lovbestemte rentesats fastsat i overensstemmelse med bestemmelserne i henholdsvis stk. 1 og stk. 2, reduceret med 20%.
[…]«
13. Ifølge det nævnte dekrets artikel 10 finder »bestemmelserne i artikel 1535 og artikel 1538-1543 [i den civile lovbog] […] anvendelse på strafrenten«.
Regeringens hastedekret nr. 66/2011
14. Artikel 42, stk. 1 og 2, i regeringens hastedekret nr. 66/2011 (8) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, bestemte:
»(1) Budgetmæssige tilgodehavender, der udspringer af uregelmæssigheder, forfalder på det i gældsfordringen fastsatte tidspunkt eller 30 dage fra datoen for fremsendelse af denne fordring.
(2) Hvis debitor ikke opfylder sine forpligtelser inden den i gældsfordringen fastsatte frist, påløber der renter, som beregnes til den rentesats, der gælder for det restbeløb udtrykt i [rumænske lei (RON)], der endnu ikke er betalt af det budgetmæssige tilgodehavende, fra den første dag efter udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1, og indtil tilgodehavendet er indfriet, medmindre andet er bestemt i EU-reglerne eller den internationale offentlige donors regler.«
Tvisten i hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen
15. Den 22. april 2015 indgik MFE, forvaltningsmyndigheden for det sektorspecifikke operationelle EFRU-program »Stimulering af den økonomiske konkurrenceevne 2007-2013«, og AA, et rumænsk selskab med begrænset ansvar, i forbindelse med dette program en finansieringsaftale (herefter »finansieringsaftalen«) vedrørende gennemførelsen af projektet »Indkøb af udstyr med henblik på at styrke selskabet AA’s produktionskapacitet« (herefter »det omhandlede projekt«). I henhold til denne aftale forpligtede MFE sig til at yde et ikke-tilbagebetalingspligtigt tilskud på 3 334 257,20 rumænske lei (RON) (ca. 753 000 EUR) til gennemførelsen af det omhandlede projekt (9).
16. For at påbegynde indkøbet af udstyret i forbindelse med det nævnte projekt optog AA et banklån svarende til finansieringsbeløbet med henblik på at dække de tilskudsberettigede udgifter.
17. Gennemførelsen af finansieringsaftalen har været genstand for to søgsmål, hvoraf det første førte til den præjudicielle forelæggelse, der er genstanden i den foreliggende sag.
18. Det første søgsmål udsprang af, at AA efter fuldførelsen af det omhandlede projekt indgav en anmodning om refusion af tilskudsberettigede udgifter, som ikke blev besvaret (10), hvilket påførte AA ekstra omkostninger i forbindelse med forlængelse af lånet (11). Følgelig anlagde AA den 18. april 2016 søgsmål ved Curtea de Apel Cluj (appeldomstolen i Cluj, Rumænien), den forelæggende ret, med påstand om, at MFE tilpligtedes for det første at imødekomme refusionsanmodningen, for det andet at refundere de tilskudsberettigede udgifter med et beløb svarende til det ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud i henhold til finansieringsaftalen, for det tredje at betale lovbestemte renter af dette beløb fra datoen for anlæggelsen af søgsmålet og for det fjerde, subsidiært, at betale erstatning for det lidte materielle tab.
19. Det andet søgsmål udsprang af, at MFE i mellemtiden, den 29. august 2016, opsagde finansieringsaftalen på grund af visse uregelmæssigheder (12). Følgelig anlagde AA den 27. april 2017 sag ved Curtea de Apel Cluj (appeldomstolen i Cluj) mod MFE med påstand denne gang om, at opsigelsen af finansieringsaftalen blev annulleret. Ved en dom, som blev endelig den 10. marts 2021 (13), gav denne domstol sagsøgeren medhold, idet opsigelsen af finansieringsaftalen uagtet visse uregelmæssigheder fra AA’s side under gennemførelsen heraf var uforholdsmæssig i betragtning af uregelmæssighedernes uvæsentlige omfang. Den nævnte domstol var nemlig af den opfattelse, at MFE kunne have truffet mindre indgribende foranstaltninger, nemlig finansielle korrektioner (14).
20. Som følge af denne dom og MFE’s efterfølgende betaling af beløbet for de tilskudsberettigede udgifter (15) verserer sagen i forbindelse med det første søgsmål alene for den forelæggende ret for så vidt angår påstandene om dels betaling af morarenter af det beløb, som MFE betalte for at efterleve den nævnte dom, dels betaling af erstatning for det materielle tab (16).
21. I denne henseende ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om EU-retten og navnlig princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og princippet om beskyttelse af EU’s finansielle interesser er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter forvaltningsmyndigheden skal betale modtageren i en finansieringsaftale morarenter af en refusion af tilskudsberettigede udgifter med udgiftsvirkning for EFRU, der forsinkes på grund af opsigelsen af den pågældende finansieringsaftale, for den periode, hvor denne opsigelse, der siden blev annulleret ved dom, var gældende.
22. I mangel af specifikke EU-retlige og nationale bestemmelser, og da den nationale retspraksis på området er selvmodsigende, har den forelæggende ret fundet, at det i overensstemmelse med princippet om procesautonomi tilkommer den nationale lovgiver at fastlægge de nærmere lovbestemte betingelser, der skal gælde for renter (17). Den forelæggende ret ønsker imidlertid oplyst, om betaling af morarenter i henhold til de nationale regler i et sådant tilfælde ifølge ækvivalensprincippet er forenelig med beskyttelsen af EU’s finansielle interesser og navnlig princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, eller om den tværtimod snarere ifølge dette princip pålægges analogt at anvende bestemmelserne i national ret om tilbagekaldelse af den finansielle fordel i tilfælde af uregelmæssigheder, som ikke fastsætter betaling af renter (18). Endvidere ønsker den forelæggende ret oplyst, om en national domstol kan begrænse beløbet for de eventuelt skyldige morarenter med henblik på at tage de uregelmæssigheder i betragtning, som er begået af modtageren under gennemførelsen af finansieringsaftalen, når denne myndighed, således som i den foreliggende sag, ikke har foretaget finansielle korrektioner i denne henseende.
23. På denne baggrund har Curtea de Apel Cluj (appeldomstolen i Cluj) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen fire præjudicielle spørgsmål, hvoraf de tre følgende er genstand for nærværende afgrænsede forslag til afgørelse:
»1) Skal princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning fortolkes således, at dette princip, sammenholdt med ækvivalensprincippet, er til hinder for, at en juridisk person, der driver en virksomhed med gevinst for øje og har modtaget et ikke-tilbagebetalingspligtigt tilskud fra EFRU, kan modtage morarenter (strafrenter) fra en offentlig myndighed [i en medlemsstat] som følge af forsinket refusion af de tilskudsberettigede omkostninger i gyldighedsperioden for en administrativ retsakt, som udelukkede refusion, og som efterfølgende er blevet annulleret ved en retsafgørelse?
2) Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er den i den nævnte afgørelse konstaterede misligholdelse fra tilskudsmodtagerens side da relevant med hensyn til beregningen af morarentebeløbet under hensyntagen til, at den samme offentlige myndighed med kompetence til forvaltning af de europæiske midler, efter den nævnte afgørelse er blevet truffet, endeligt har erklæret, at alle omkostninger var tilskudsberettigede?
3) Er en national bestemmelse, ifølge hvilken den eneste konsekvens i tilfælde af, at der konstateres uregelmæssigheder, består i manglende ydelse af den respektive finansielle fordel, eller alt efter omstændighederne tilbagekaldelsen heraf (tilbagesøgning af uberettiget udbetalt tilskud), op til de udbetalte beløb, uden modtagelse af renter, til trods for, at modtageren af disse beløb har draget fordel af anvendelsen heraf indtil tidspunktet for tilbagesøgningen, og ifølge hvilken renter i henhold til bestemmelserne i artikel 42, stk. 1 og 2, i [regeringens hastedekret nr. 66/2011] kun opkræves, hvis tilskuddet ikke tilbagebetales inden for den lovbestemte frist på 30 dage fra meddelelsen af kravet, relevant i forbindelse med fortolkningen af ækvivalensprincippet med hensyn til det tidspunkt, fra og med hvilket modtageren af ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud fra EFRU har ret til morarenter? [(19)]«
24. MFE, den rumænske og den portugisiske regering samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg.
Bedømmelse
25. Med det første til det tredje præjudicielle spørgsmål, der er genstand for nærværende afgrænsede forslag til afgørelse, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om AA i den foreliggende sag har ret til morarenter (det første og det tredje spørgsmål), og om beløbet for disse renter kan begrænses som følge af uregelmæssigheder begået af dette selskab (det andet spørgsmål).
26. Jeg vil derfor først undersøge det første og det tredje præjudicielle spørgsmål samlet og dernæst det andet præjudicielle spørgsmål.
Om det første og det tredje spørgsmål
27. For så vidt angår det første og det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en juridisk person i overensstemmelse med de EU-retlige principper, herunder især princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og ækvivalensprincippet, har ret til morarenter for forsinket refusion af udgifter, der i henhold til europæiske fonde er tilskudsberettigede, for den periode, hvori en administrativ akt om tilbagekaldelse af denne fordel var gældende, indtil den efterfølgende blev annulleret af den kompetente nationale instans.
28. I mangel af udtrykkelige EU-retlige og nationale bestemmelser er der ifølge den forelæggende ret to muligheder:
– Enten (det første præjudicielle spørgsmål) kan morarentebetalingen begrundes i anvendelsen af de almindelige retsregler (20), såfremt disse regler er forenelige med princippet om beskyttelse af EU’s finansielle interesser og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.
– Eller også (det tredje præjudicielle spørgsmål) kan disse renter udelukkes ved analog anvendelse af de særlige nationale bestemmelser om tilbagekaldelse af den finansielle fordel i tilfælde af uregelmæssigheder (21), hvorefter betaling af morarenter først skal ske fra udløbet af fristen for tilbagebetaling af de uretmæssigt udbetalte beløb (22).
29. I denne henseende har MFE fremhævet, at ækvivalensprincippet ikke i den foreliggende sag kan begrunde forpligtelsen til at betale morarenter, i det væsentlige fordi situationen er kendetegnet ved en ulighed mellem parterne (23), så meget desto mere som AA ikke havde opfyldt sine forpligtelser (24), og at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning heller ikke kan begrunde en sådan forpligtelse, som uden kontrakt- eller retsgrundlag giver tilskudsmodtagerne en fordel på bekostning af den pågældende medlemsstats budget, der påføres betydelige tab. MFE er således af den opfattelse, at det er bestemmelsen i national ret om tilbagekaldelse af den finansielle fordel i tilfælde af uregelmæssigheder (25), der skal finde anvendelse. På lignende vis har den rumænske og den portugisiske regering ved anvendelse af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning (26) og ækvivalensprincippet i mangel af nationale bestemmelser om lignende situationer (27) udelukket, at der skal betales morarenter i den foreliggende sag, idet de har påpeget, at medlemsstaterne i en sådan situation er tillagt en bred skønsmargen.
30. Kommissionen er af den opfattelse, at det i mangel af specifikke bestemmelser (28) tilkommer den berørte medlemsstat i medfør af princippet om procesautonomi og under overholdelse af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet i sin retsorden at regulere spørgsmålet, idet betalingen af disse renter ikke krænker princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning (29). For så vidt især angår anvendelsen af ækvivalensprincippet er Kommissionen af den opfattelse, at det tilkommer den forelæggende ret at identificere de sammenlignelige procedurer i national ret, idet den har præciseret, at bestemmelsen i national ret om tilbagekaldelse af den finansielle fordel i tilfælde af uregelmæssigheder (30) ikke er relevant i denne henseende, idet den omhandler en kategori af retsmidler, som ligeledes har grundlag i EU-retten.
31. Jeg gør indledningsvis opmærksom på, at gennemførelsen af EU-budgettet i henhold til forordning nr. 1083/2006 (31) foregår under delt forvaltning, hvor Kommissionen på den ene side har ansvaret for navnlig planlægningen og godkendelsen af programmerne, og medlemsstaterne på den anden side i skikkelse af deres forvaltningsmyndigheder har ansvaret for forvaltningen og gennemførelsen af de operationelle programmer (32), navnlig i henseende til tilskudsmodtagerne, som har ret til at modtage det fulde offentlige bidragsbeløb så hurtigt som muligt (33). Den pågældende medlemsstat har således ansvaret for forvaltning af og kontrol med det operationelle program og skal især forebygge, afsløre og rette op på uregelmæssigheder og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb, eventuelt inklusive morarenter (34).
32. Nærmere bestemt har forvaltningsmyndigheden ansvaret for forvaltning og gennemførelse af det operationelle program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning (35). Ifølge dette princip skal budgettet gennemføres i overensstemmelse med princippet om sparsommelighed, produktivitetsprincippet og effektivitetsprincippet (36), hvilket indebærer, at de europæiske struktur- og investeringsfonde anvendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med de principper og lovmæssige krav, der ligger til grund for EU’s sektorlovgivning (37).
33. EU’s sektorspecifikke forordninger indeholder ved en fortolkning i lyset af princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning imidlertid intet princip, hvorefter der i tillæg til refusionen eller tilbagebetalingen af det uretmæssigt udbetalte tilskud skal eller ikke skal betales morarenter for forsinkede refusioner eller tilbagebetalinger mellem medlemsstaterne og tilskudsmodtagerne (38). Disse forordninger og princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning giver blot medlemsstaterne mulighed for at kræve renter af de tilbagesøgte beløb i overensstemmelse med national ret og definerer hverken arten af eller de nærmere bestemmelser om opkrævningen af disse renter (39).
34. Under disse omstændigheder tilkommer det hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at fastsætte de processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af borgernes rettigheder, dog på den betingelse, at disse ikke må være mindre gunstige end dem, som regulerer tilsvarende situationer, der er underlagt national ret (ækvivalensprincippet), og at de i praksis ikke umuliggør eller uforholdsmæssigt vanskeliggør udøvelsen af rettigheder, der er tillagt ved EU-retten (effektivitetsprincippet) (40).
35. For så vidt angår i første række ækvivalensprincippet er der efter min opfattelse intet i EU-retten, der i den foreliggende sag er til hinder for, at den forelæggende ret vælger en af de to muligheder, der er beskrevet i punkt 28 i dette forslag til afgørelse, idet det påhviler denne at efterprøve, hvilken national bestemmelse der finder anvendelse på en lignende situation. Det er nærmere bestemt i denne sammenhæng, at det påhviler denne ret at bedømme relevansen af den nationale bestemmelse, som den selv har henvist til i det tredje præjudicielle spørgsmål (41), og hvorefter det kun er i tilfælde af, at tilbagebetalingen af en uretmæssigt udbetalt finansiel fordel ikke sker inden for den lovbestemte frist, at der påløber renter.
36. Når dette er præciseret, og med forbehold af den efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, gør jeg opmærksom på, at i medlemsstaternes lovgivning har morarenter sædvanligvis til formål at kompensere for en forsinkelse i opfyldelsen af en forpligtelse, uden dog i snæver forstand at fungere som »erstatning« (42), og kræver normalt et forudgående påkrav fremsat af kreditor over for debitor (43). Der findes imidlertid situationer, hvor der påløber morarenter selv uden en egentlig forsinkelse i betalingen og med det formål i det væsentlige blot at kompensere for den manglende rådighed over det ulovligt opkrævede beløb (44).
37. For så vidt angår i anden række effektivitetsprincippet er det min opfattelse, at i mangel af en fælles tilgang i EU-lovgivningen og i retspraksis fra Unionens og medlemsstaternes retsinstanser er forvaltningsmyndighedens betaling af morarenter for forsinket refusion af udgifter, der i henhold til de europæiske fonde er tilskudsberettigede, principielt – selv om EU-lovgiver ikke udtrykkeligt har bestemt det – hverken til hinder for opfyldelsen af den gældende lovgivnings formål eller i strid med de principper og lovkrav, der danner grundlag for EU’s sektorlovgivning, herunder princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning (45).
38. I øvrigt vil indrømmelsen af morarenter i det foreliggende tilfælde ikke kunne påvirke EU’s finansielle interesser, idet medlemsstaterne ikke har ret til at få sådanne udgifter refunderet af Kommissionen (46).
39. På baggrund af det ovenfor anførte foreslår jeg, at det første og det tredje præjudicielle spørgsmål besvares med, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, sammenholdt med ækvivalensprincippet, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter modtageren af et ikke-tilbagebetalingspligtigt tilskud fra EFRU kan modtage morarenter fra en medlemsstats forvaltningsmyndighed som følge af dennes forsinkede refusion af tilskudsberettigede udgifter i gyldighedsperioden for en administrativ retsakt, som udelukkede refusion, og som efterfølgende er blevet annulleret ved en retsafgørelse, og at det i denne henseende påhviler den forelæggende ret i overensstemmelse med ækvivalensprincippet at bedømme relevansen af en national bestemmelse såsom den, hvorefter det kun er i tilfælde af, at tilbagebetalingen af en uretmæssigt udbetalt finansiel fordel ikke sker inden for den lovbestemte frist, at der påløber renter.
Om det andet præjudicielle spørgsmål
40. For så vidt angår det andet præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om beløbet for morarenterne kan begrænses som følge af uregelmæssigheder begået af modtageren under gennemførelsen af finansieringsaftalen, mens den kompetente myndighed ikke har foretaget en finansiel korrektion i denne henseende.
41. MFE og den rumænske regering har i det væsentlige gjort gældende, at eftersom der ved den retsafgørelse, hvorved opsigelsen af finansieringsaftalen blev annulleret, ligeledes blev konstateret uregelmæssigheder fra AA’s side under gennemførelsen af finansieringsaftalen, er disse uregelmæssigheder til hinder for udbetaling af morarenter, i det mindste delvist. Ifølge Kommissionen tilkommer det den nationale domstol under iagttagelse af de almindelige EU-retlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, at fastslå, om disse uregelmæssigheder i henhold til national ret vedrørende lignende nationale tvister kan tages i betragtning ved beregningen af morarentebeløbet.
42. Efter min opfattelse tilkommer det i mangel af EU-retlige regler, der kan finde anvendelse på den foreliggende sag, også her i medfør af princippet om procesautonomi hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden under iagttagelse af ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet at fastsætte de processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af borgernes rettigheder (47). For så vidt som den i hovedsagen omhandlede procedure vedrørende tildelingen af finansiering fra EU’s budget er en foranstaltning til gennemførelse af EU-retten, er den endvidere omfattet af de almindelige EU-retlige principper, heriblandt navnlig proportionalitetsprincippet (48).
43. Følgelig tilkommer det indledningsvis den forelæggende ret i overensstemmelse med ækvivalensprincippet at bedømme, om uregelmæssigheder begået af modtageren skal tages i betragtning i forbindelse med lignende nationale tvister, og om de nærmere nationale bestemmelser herfor er i overensstemmelse med EU-retten.
44. Det er i denne henseende min opfattelse, uden at jeg vil gribe ind i den bedømmelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, at der bør sondres mellem på den ene side spørgsmålet om de finansielle korrektioner, der eventuelt foretages som følge af modtagerens tilsidesættelse af sine kontraktlige forpligtelser, set i lyset af EU-reglerne og den nationale lovgivning om tildeling af EU-midler og på den anden side spørgsmålet om betaling af morarenter som følge af forsinket refusion set i lyset af de nationale bestemmelser om betaling af morarenter i lignende situationer. Den forelæggende ret har derfor pligt til at efterprøve, hvorvidt den efter national ret har mulighed for at tage uregelmæssigheder begået under gennemførelsen af projektet i betragtning med henblik på at begrunde et afslag på eller en nedsættelse af morarenterne alene (49).
45. Dernæst minder jeg med hensyn til effektivitetsprincippet om, at det er den berørte medlemsstats ansvar at føre tilsyn med overholdelsen af EU-reglerne og dermed at afdække og korrigere eventuelle uregelmæssigheder ved at annullere hele eller dele af det offentlige bidrag fra det operationelle program under hensyntagen til uregelmæssighedernes art og betydning og det økonomiske tab for fondene (50).
46. I den foreliggende sag har MFE refunderet det fulde tilskudsberettigede udgiftsbeløb uden at foretage korrektioner (51). Under disse omstændigheder påhviler det den forelæggende ret at efterprøve, om og i hvilket omfang den efter national ret i forbindelse med hovedsagen vedrørende påstanden om morarenter, eventuelt ex officio (52), kan tage de uregelmæssigheder i betragtning, som blev konstateret i dommen i det andet søgsmål, tillige set i lyset af, at refusionen blev foretaget af MFE til efterlevelse af den endelige dom i det andet søgsmål (53). Det fremgår nemlig ikke klart, om og i hvilket omfang den nationale myndighed havde muligheden for at foretage finansielle korrektioner i forbindelse med refusionen af beløbet for de tilskudsberettigede udgifter, eftersom den oprindelig, uden held, traf en mere indgribende foranstaltning, nemlig opsigelsen af finansieringsaftalen (54). Følgelig er EU-retten ikke til hinder for, at den forelæggende ret, for så vidt som national ret tillader det, sætter spørgsmålstegn ved beløbet for de eventuelt skyldige morarenter i lyset af de konstaterede uregelmæssigheder. I modsat fald får disse uregelmæssigheder ingen konsekvenser, hvilket er til fordel for tilskudsmodtageren.
47. For så vidt endelig angår proportionalitetsprincippet må det i mangel af oplysninger i de sagsakter, der er forelagt Domstolen, om de eventuelle uregelmæssigheder, der kan tilregnes AA under gennemførelsen af finansieringsaftalen, konstateres, at det tilkommer den forelæggende ret, når dens kompetence er blevet anerkendt i lyset af ovenstående betragtninger, at bedømme, om de uregelmæssigheder, der måtte forekomme, i den foreliggende sag begrunder et afslag på eller en nedsættelse af de eventuelle renter, idet der, såfremt det er muligt at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, i henhold til proportionalitetsprincippet skal vælges den mindst bebyrdende foranstaltning (55).
48. Under disse omstændigheder foreslår jeg, at det andet præjudicielle spørgsmål besvares med, at når modtageren af et ikke-tilbagebetalingspligtigt tilskud fra EFRU skal modtage morarenter fra en medlemsstats forvaltningsmyndighed som følge af dennes forsinkede refusion af tilskudsberettigede udgifter for den periode, hvori en administrativ akt, som udelukkede refusion, var gældende, indtil den efterfølgende blev annulleret ved en retsafgørelse, tilkommer det den nationale ret i overensstemmelse med princippet om procesautonomi at fastslå, om der i henhold til national ret om lignende nationale tvister ved beregningen af morarenterne kan tages hensyn til uregelmæssigheder begået af tilskudsmodtageren, forudsat at ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet samt de almindelige EU-retlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, overholdes.
Forslag til afgørelse
49. På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer det første til det tredje præjudicielle spørgsmål, som Curtea de Apel Cluj (appeldomstolen i Cluj, Rumænien) har forelagt, således:
»1) Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, sammenholdt med ækvivalensprincippet, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter modtageren af et ikke-tilbagebetalingspligtigt tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) kan modtage morarenter fra en medlemsstats forvaltningsmyndighed som følge af dennes forsinkede refusion af tilskudsberettigede udgifter i gyldighedsperioden for en administrativ retsakt, som udelukkede refusion, og som efterfølgende er blevet annulleret ved en retsafgørelse, og at det i denne henseende påhviler den forelæggende ret i overensstemmelse med ækvivalensprincippet at bedømme relevansen af en national bestemmelse såsom den, hvorefter det kun er i tilfælde af, at tilbagebetalingen af en uretmæssigt udbetalt finansiel fordel ikke sker inden for den lovbestemte frist, at der påløber renter.
2) Når modtageren af et ikke-tilbagebetalingspligtigt tilskud fra EFRU skal modtage morarenter fra en medlemsstats forvaltningsmyndighed som følge af dennes forsinkede refusion af tilskudsberettigede udgifter for den periode, hvori en administrativ akt, som udelukkede refusion, var gældende, indtil den efterfølgende blev annulleret ved en retsafgørelse, tilkommer det den nationale ret i overensstemmelse med princippet om procesautonomi at fastslå, om der i henhold til national ret om lignende nationale tvister ved beregningen af morarenterne kan tages hensyn til uregelmæssigheder begået af tilskudsmodtageren, forudsat at ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet samt de almindelige EU-retlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, overholdes.«