Domstolens dom (Femte Afdeling) af 20. juni 2013 – Elodie Giersch, Benjamin Marco Stemper, Julien Taminiaux, Xavier Renaud Hodin og Joëlle Hodin mod État du Grand-duché de Luxembourg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif – Luxembourg)
(Sag C-20/12) 1
(Fri bevægelighed for personer – ligebehandling – sociale fordele – forordning (EØF) nr. 1612/68 – artikel 7, stk. 2 – økonomisk støtte til videregående uddannelse – krav om bopæl i den medlemsstat, som tildeler støtten – afslag på at tildele støtten til studerende, der er unionsborgere, men ikke er bosiddende i den pågældende medlemsstat, og hvis fader eller moder, der er grænsearbejdere, arbejder i nævnte medlemsstat – indirekte forskelsbehandling – begrundelse – mål om at øge antallet af bosiddende personer, som har afsluttet en videregående uddannelse – egnet karakter – proportionalitet)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal administratif
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Elodie Giersch, Benjamin Marco Stemper, Julien Taminiaux, Xavier Renaud Hodin og Joëlle Hodin
Sagsøgt: État du Grand-duché de Luxembourg
Procesdeltager: Didier Taminiaux
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Tribunal administratif (Luxembourg) – fortolkning af artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467) – lovligheden af nationale retsforskrifter, hvorefter tildeling af økonomisk uddannelsesstøtte til videregående uddannelse er afhængig af opfyldelse af en bopælsbetingelse, der gælder såvel for indenlandske studerende som for studerende, der er statsborgere i en anden medlemsstat – social fordel i nævnte forordnings forstand – forskellig behandling af børn af indenlandske statsborgere og børn af vandrende arbejdstagere – begrundelse
Konklusion
Artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004, skal fortolkes således, at den i princippet er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter tildelingen af økonomisk støtte til videregående uddannelse gøres betinget af, at den studerende opfylder et krav om bopæl i denne medlemsstat, og hvorved der er indført en forskelsbehandling, der udgør en indirekte forskelsbehandling, mellem de personer, som er bosiddende i den pågældende medlemsstat, og de personer, der, uden at være bosiddende i denne medlemsstat, er børn af grænsearbejdere, som arbejder i nævnte medlemsstat.
Selv om målet om at øge antallet af bosiddende personer, der har afsluttet en videregående uddannelse, med henblik på at fremme udviklingen af samme medlemsstats økonomi udgør et lovligt formål, som kan begrunde en sådan forskelsbehandling, og selv om et bopælskrav som det, der er fastsat ved den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning, er egnet til at sikre opfyldelsen af nævnte mål, går et sådant krav imidlertid ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det mål, det forfølger, for så vidt som kravet er til hinder for, at der tages hensyn til andre omstændigheder, der potentielt kan være udtryk for den reelle grad af tilknytning, som ansøgeren til nævnte økonomiske støtte har til den pågældende medlemsstats samfund eller arbejdsmarked, såsom den omstændighed, at den ene af forældrene, som fortsat forsørger den studerende, er en grænsearbejder, der har en varig beskæftigelse i denne medlemsstat og allerede har arbejdet i sidstnævnte igennem en betydelig periode.
____________1 EUT C 98 af 31.3.2012.