Sag anlagt den 12. april 2022 – BPCE m.fl. mod ECB
(Sag T-187/22)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: BPCE (Paris, Frankrig) og 51 andre sagsøgere (ved advokaterne A. Gosset-Grainville, M. Trabucchi og M. Dalon)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)
Sagsøgernes påstande
Afsnit 1.3 og 3.3.1 – 3.3.8 i ECB’s afgørelse ECB-SSM-2022-FRBPC-10 (og bilag hertil) af 2. februar 2022 annulleres, for så vidt som den fastsætter de foranstaltninger, der skal træffes angående de uigenkaldelige betalingsforpligtelser vedrørende indskudsgarantiordninger og afviklingsfonde.
ECB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Der træffes bestemmelse om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 88 og 89 i Rettens procesreglement, hvorved ECB pålægges at fremlægge de afgørelser om uigenkaldelige betalingsforpligtelser, der er truffet vedrørende andre pengeinstitutter for 2021, særligt de afgørelser, der vedrører de andre franske pengeinstitutter.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender, som er identiske med eller ligner de anbringender, der er fremsat i sag T-186/22, BNP Paribas mod ECB.
____________