Language of document : ECLI:EU:T:2003:251

Sommaires

Sag T-243/01


Sony Computer Entertainment Europe Ltd
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber


»Annullationssøgsmål – fælles toldtarif – toldpositioner – spillekonsol – tarifering i den kombinerede nomenklatur«


Sammendrag af dom

1.
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt – forordning om toldtarifering – krav om, at sagsøgeren skal være individuelt berørt – kriterier

[Art. 230, stk. 4, EF; Rådets forordning nr. 2658/87, art. 9, stk. 1, litra a), første led]

2.
Fælles toldtarif – toldpositioner – tarifering af varer – Kommissionens retsanordnende beføjelse – rækkevidde – grænser

[Rådets forordning nr. 2658/87, art. 9, stk. 1, litra a), b), d) og e)]

3.
Fælles toldtarif – toldpositioner – tarifering af varer – kriterier – varernes objektive karakteristika

4.
Fælles toldtarif – toldpositioner – anvendelse af de forklarende bemærkninger til Verdenstoldorganisationens harmoniserede system – grænser

5.
Fælles toldtarif – toldpositioner – »videospil af den art, der anvendes i forbindelse med en fjernsynsmodtager«, som omhandlet i underposition 9504 10 00 i den kombinerede nomenklatur – spillekonsol, der hovedsagelig er bestemt til at blive anvendt til videospil – omfattet

(Rådets forordning nr. 1400/2001)

6.
Institutionernes retsakter – begrundelse – pligt – rækkevidde – forordning om toldtarifering – en henvisning til en almindelig tariferingsbestemmelse utilstrækkelig

(Art. 253 EF)

7.
Fælles toldtarif – toldpositioner – »videospil af den art, der anvendes i forbindelse med en fjernsynsmodtager«, som omhandlet i underposition 9504 10 00 i den kombinerede nomenklatur – begreb, der ifølge Kommissionen omfatter en spillekonsol i betragtning af konsollens karaktergivende funktion – tarifering foretaget med henvisning til punkt 3 b) i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur – ikke tilladt

(Rådets forordning nr. 1400/2001)

1.
Selv om forordninger om tarifering af specifikke varer i den kombinerede nomenklatur, som Kommissionen udsteder i medfør af artikel 9, stk. 1, litra a), første led, i forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, er almengyldige, da de dels vedrører alle varer af den beskrevne art, uanset deres individuelle egenskaber og deres oprindelse, dels er bindende for alle Fællesskabets toldmyndigheder og samtlige importører for at sikre en ensartet anvendelse af den fælles toldtarif, kan visse erhvervsdrivende imidlertid i visse situationer være umiddelbart og individuelt berørt af en sådan retsakt, og denne kan således anfægtes af disse i medfør af artikel 230, stk. 4, EF.

Dette er med hensyn til individuel berøring tilfældet, når en virksomhed, der importerer et bestemt produkt, har igangsat den administrative procedure, der førte til udstedelsen af den anfægtede forordning og specifikt vedrørte tariferingen af det nævnte produkt, når virksomheden er den eneste, hvis retsstilling blev berørt af forordningens udstedelse, når den anfægtede forordning specifikt vedrører det produkt, som den pågældende virksomhed importerer, og der ikke fandtes andre produkter med identiske kendetegn, hvorved bemærkes, at eventuel anvendelse ved analogi på lignende produkter ikke i sig selv giver mulighed for at udelukke, at virksomheden alligevel er individuel berørt, og når virksomheden er den eneste importør, der har tilladelse til at importere produktet i Fællesskabet.

(jf. præmis 58, 59, 63, 64, 69, 71, 74 og 75)

2.
Selv om Rådet har tildelt Kommissionen en vid skønsmæssig beføjelse til i samarbejde med medlemsstaternes toldsagkyndige at præcisere indholdet af de positioner, der kommer i betragtning ved tariferingen af en bestemt vare, bemyndiger Kommissionens beføjelse til at vedtage foranstaltninger som angivet i artikel 9, stk. 1, litra a), b), d) og e), i forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif den imidlertid ikke til at ændre indholdet af de toldpositioner, der er blevet fastlagt på grundlag af det harmoniserede system, der blev indført ved den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem af 1983, og hvis anvendelsesområde Fællesskabet ved konventionens artikel 3 har forpligtet sig til ikke at ændre.

(jf. præmis 103)

3.
Det afgørende kriterium ved toldtariferingen af varer må som udgangspunkt findes i varernes objektive kendetegn og egenskaber, således som disse fremgår af ordlyden af den fælles toldtarifs positioner og af bestemmelserne til afsnittene eller kapitlerne.

(jf. præmis 104)

4.
Selv om de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system, som Verdenstoldorganisationen offentliggør, er vigtige midler til at sikre, at den fælles toldtarif anvendes ensartet af medlemsstaternes toldmyndigheder, og de som sådanne må anses for et gyldigt middel til fortolkning af tariffen, er de imidlertid ikke bindende i retlig forstand, hvorfor det i givet fald må undersøges, om de er i overensstemmelse med selve bestemmelserne i den fælles toldtarif og ikke ændrer disses indhold.

(jf. præmis 116)

5.
Den konsol, hvis beskrivelse indeholdes i bilaget til forordning nr. 1400/2001 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur, kan tariferes i underposition 9504 10 00 »videospil af den art, der anvendes i forbindelse med en fjernsynsmodtager«.

I mangel af en definition af »videospil« i ordlyden af underposition 9504 10 og i de hertil hørende afsnit og kapitler samt i de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system (FB/HS), der er offentliggjort af Verdenstoldorganisationen, og i de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur, der er udarbejdet af Kommissionen, må ethvert produkt, der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til at blive anvendt til videospil, anses for et videospil, selv om det kan anvendes til andre formål, hvilket er tilfældet for den i denne sag omhandlede konsol, der både med hensyn til den måde, hvorpå den importeres, sælges og præsenteres, som den måde, hvorpå den er konfigureret, hovedsagelig er bestemt til at blive anvendt til videospil, selv om den også kan anvendes til andre formål, såsom afspilning af cd og dvd samt automatisk databehandling.

Da hverken ordlyden af underposition 9504 10 eller de hertil hørende afsnit og kapitler indeholder retningslinjer, og så meget desto mindre begrænsninger, med hensyn til funktionen og/eller sammensætningen af de produkter, der henhører under underpositionen, gør den blotte omstændighed, at konsollen kan fungere som en automatisk databehandlingsmaskine, og at videospil blot er en af de filtyper, den kan behandle, ikke i sig selv det muligt at udelukke, at konsollen tariferes i underposition 9504 10, idet det er åbenlyst, at apparatet hovedsagelig er bestemt til at blive anvendt til videospil.

Denne konklusion ændres i øvrigt ikke af FB/HS b) vedrørende pos. 9504, der – idet den udelukker tarifering i denne position af produkter, der hovedsagelig er bestemt til at blive anvendt til videospil – ændrer og navnlig begrænser rækkevidden af denne position og underposition 9504 10, hvilket ikke kan tillades.

Endelig vil den omstændighed, at tarifering af en automatisk databehandlingsmaskine skal ske efter, hvilke datafiler den behandler, ikke indebære en ubegrundet indskrænkning af rækkevidden af pos. 8471, idet der herved indføres en ny regel, der udvider kriteriet om en »selvstændig funktion« i bestemmelse 5 E) til kapitel 84, til at omfatte enhver funktion, der er omfattet af enhver anden position eller underposition i den kombinerede nomenklatur. Selv om det er korrekt, at den omhandlede konsol ikke udfører en »selvstændig funktion, bortset fra databehandling«, og at videospil ikke som sådan udgør en selvstændig funktion for apparatet, gør det forhold, at apparatet opfylder betingelserne i bestemmelse 5 A) til kapitel 84 og ikke udfører andre selvstændige funktioner, bortset fra databehandling, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 5 E) til kapitel 84, det imidlertid ikke i sig selv muligt at udelukke, at et sådant apparat kan tariferes i en anden position.

(jf. præmis 109, 111, 112, 114, 115 og 117-119)

6.
Den begrundelsespligt, der påhviler Kommissionen ved udstedelsen af en toldtariferingsforordning, pålægger denne institution klart at nævne det retsgrundlag, hvorpå tariferingen hviler, med henblik på at de berørte kan gøre sig bekendt med baggrunden for den trufne foranstaltning, og Domstolen kan udøve sin kontrol. En enkel henvisning til en almindelig tariferingsbestemmelse vedrørende den kombinerede nomenklatur opfylder ikke denne forpligtelse.

(jf. præmis 131)

7.
Forordning nr. 1400/2001 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur er behæftet med en retlig fejl, for så vidt den tariferer den spillekonsol, der er beskrevet i bilaget til forordningen, i KN-kode 9504 10 00, og den medfølgende cd-rom i KN-kode 8524 39 90.

Selv om det er korrekt, at en sådan konsol kan tariferes i pos. 9504, anvendte Kommissionen fejlagtigt den almindelige tariferingsbestemmelse vedrørende den kombinerede nomenklatur 3 b), ved at fastsætte tariferingen af konsollen i betragtning af konsollens karaktergivende funktion, idet denne bestemmelse kun vedrører tariferingen af »blandinger eller sammensatte varer, bestående af forskellige materialer eller forskellige bestanddele, eller af varer i sæt til detailsalg«, og fastsætter, at blandinger og sæt tariferes efter det materiale eller den bestanddel, der er karaktergivende.

Denne fortolkning af den almindelige tariferingsbestemmelse 3 b) bekræftes dels af den forklarende bemærkning til det harmoniserede system vedrørende bestemmelsen, dels af princippet om, at det ved tariferingen af en vare skal fastslås, hvilket af de materialer, som den består af, der er karaktergivende; det må herved undersøges, om varen bevarer de karaktergivende egenskaber, såfremt man fjerner en af bestanddelene.

Da en eventuel fejl med hensyn til tariferingen af konsollen automatisk medfører, at tariferingen af den medfølgende cd-rom er ugyldig, foreligger der også i denne henseende en retlig fejl.

Den omtvistede forordning skal derfor annulleres.

(jf. præmis 119, 123-126, 128, 133 og 134 samt domskonkl.1)