Language of document :

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 1. marts 2007 - FMC Chemical m.fl. mod EFSA

(Forenede sager T-311/06 RI, T-311/06 RII, T-312/06 R og T-313/06 R)

(Særlige rettergangsformer - begæring om udsættelse af gennemførelse - direktiv 91/414/EØF - Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet - afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: FMC Chemical SPRL (Bruxelles, Belgien), Arysta Lifesciences SAS (Noguères, Frankrig) og Otsuka Chemical Co. Ltd (Osaka, Japan) (ved advokaterne C. Mereu og K. Van Maldegem)

Sagsøgt: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (ved A. Cuvillier og D. Detken, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Doherty, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Begæringer om udsættelse af gennemførelsen af EFSA's afgørelser af 28. juli og af 28. august 2006 vedrørende bedømmelsen af de aktive stoffer carbofuran, carbosulfan og benfuracarb som omhandlet i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1), samt om anordning af andre foreløbige forholdsregler

Konklusion

Sagerne T-311/06 RI, T-311/06 RII, T-312/06 R og T-313/06 R forenes med henblik på den foreliggende kendelse.

Begæringerne om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________