Sag T-15/11

Sina Bank

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning – indefrysning af pengemidler – annullationssøgsmål – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 11. december 2012

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, som har retligt bindende virkninger – retsakt, der har rent oplysende karakter – ikke omfattet

(Art. 263 TEUF)

2.      Retslig procedure – afvisning, fordi ufravigelige procesforudsætninger ikke er opfyldt – efterprøvelse af egen drift – skønsbeføjelse – begrænsninger

(Rettens procesreglement, art. 113)

3.      Ulovlighedsindsigelse – accessorisk karakter – sagsøger, der har ret til at indgive et annullationssøgsmål til prøvelse af den retsakt, der er genstand for indsigelsen, men som ikke har gjort brug heraf – umuligt at påberåbe sig ulovligheden accessorisk

(Art. 277 TEUF)

4.      Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af de søgsmålsgrunde, som er blevet påberåbt – anbringender til støtte for ulovlighedsindsigelsen, som ikke er anført i stævningen – afvisning af indsigelsen

[Art. 263 TEUF og 277 TEUF; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)]

5.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afhjælpning af en begrundelsesmangel under retssagen – afvisning fra realitetsbehandling

(Art. 296 TEUF)

6.      Den Europæiske Union – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af pengemidler, der tilhører personer, enheder eller organer, som er involveret i eller yder støtte til nuklear spredning – afgørelse om indefrysning af pengemidler – begrundelsespligt – rækkevidde

[Art. 215, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, som ændret ved Rådets afgørelse 2010/644/FUSP, art. 20, stk. 1, litra b), og art. 24, stk. 3; Rådets forordning nr. 961/2010, art. 16, stk. 2, litra a), og art. 36, stk. 3]

7.      Annullationssøgsmål – dom om annullation – virkninger – delvis annullation af en forordning og en afgørelse om restriktive foranstaltninger over for Iran – annullation af en forordning, der har virkning fra udløbet af appelfristen eller afvisningen af appellen – anvendelse af denne frist på, hvornår annullationen af afgørelsen får virkning

(Art. 264, stk. 2, TEUF og 280 TEUF; statutten for Domstolen, art. 56, stk. 1, og art. 60, stk. 2; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, som ændret ved Rådets afgørelse 2010/644/FUSP; Rådets forordning nr. 961/2010)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 30)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 41)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 43)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 46)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 56, 62 og 74)

6.      For korrekt at opfylde sin forpligtelse til at begrunde en retsakt, hvorved der foreskrives restriktive foranstaltninger over for personer, enheder eller organer, skal Rådet angive de faktiske og retlige omstændigheder, som udgør det retlige grundlag for disse foranstaltninger, samt de betragtninger, der har ført til, at foranstaltningerne er blevet truffet. Det følger heraf, at begrundelsen for en sådan retsakt i princippet ikke alene skal henvise til de lovfæstede betingelser for at anvende de restriktive foranstaltninger, men også til de specifikke og konkrete grunde til, at Rådet ved udøvelsen af sin vide skønsbeføjelse finder, at den berørte person bør være omfattet af sådanne foranstaltninger.

Navnlig – og for så vidt angår de foranstaltninger, der er truffet på grundlag af artikel 20, stk. 1, litra b), i afgørelse 2010/413 om restriktive foranstaltninger over for Iran og artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran – vedrører de individuelle og specifikke grunde, som Rådet er forpligtet til at angive i henhold til artikel 24, stk. 3, i afgørelse 2010/413 og artikel 36, stk. 3, i forordning nr. 961/2010, opførelsen af de pågældende personer, enheder og organer på listerne over adressaterne for de restriktive foranstaltninger, dvs. efter omstændighederne involvering i, direkte tilknytning til eller støtte til nuklear spredning, eller, med hensyn til de enheder, som besiddes, kontrolleres eller handler på andres vegne eller efter andres anvisninger, de grunde, der har ført til at anse betingelsen om besiddelse, kontrol eller handelen på andres vegne og efter andres anvisninger for at være opfyldt.

En af Rådet vedtaget foranstaltning om indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer kan således kun anses for at være tilstrækkeligt begrundet, når Rådet angiver de faktiske og retlige omstændigheder, der har ført Rådet til alt efter tilfældet at lægge til grund, at den pågældende person, den pågældende enhed eller det pågældende organ har været involveret i, har haft direkte tilknytning til eller har ydet støtte til nuklear spredning, eller at denne person, denne enhed eller dette organ var ejet, kontrolleret eller handlede på vegne af og efter anvisninger fra en person, en enhed eller et organ, der var involveret i, havde direkte tilknytning til eller ydede støtte til nuklear spredning.

(jf. præmis 66-69)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 84-89)