Language of document :

Rettens dom af 3. juli 2014 – Nederlandene mod Kommissionen

(Sag T-16/11) 1

(EUGFL – Garantisektionen – EGFL og ELFUL – udgifter, som er udelukket fra finansiering – udgifter, der er afholdt inden for rammerne af den europæiske kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse – retten til forsvar)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels, M. de Ree, M. Noort, M. Bulterman og J. Langer, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. Kranenborg, F. Wilman og P. Rossi, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze og J. Möller, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2010/668/EU af 4. november 2010 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 288, s. 24), for så vidt som den anvender en finansiel korrektion på Kongeriget Nederlandene inden for rammerne af den europæiske kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse for årene 2003-2008 for et samlet beløb på 28 947 149,31 EUR.

Konklusion

1)    Kommissionens afgørelse 2010/668/EU af 4. november om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som for den anvender en finansiel korrektion på Kongeriget Nederlandene inden for rammerne af den europæiske kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse for årene 2003-2008.

2)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

3)    Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 72 af 5.3.2011.