Language of document : ECLI:EU:T:2014:603





Rettens dom (Niende Afdeling) af 3. juli 2014 – Nederlandene mod Kommissionen

(Sag T-16/11)

»EUGFL – Garantisektionen – EGFL og ELFUL – udgifter, som er udelukket fra finansiering – udgifter, der er afholdt inden for rammerne af den europæiske kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse – retten til forsvar«

1.                     Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – endeligt afslag på finansiering af visse udgifter – nødvendigheden af en forudgående kontradiktorisk procedure – tilsidesættelse af retten til forsvar (Rådets forordning nr. 1258/1999, art. 7, stk. 4, og nr. 1290/2005, art. 31; Kommissionens forordning nr. 1663/95, art. 8 og nr. 885/2006, art. 11) (jf. præmis 69, 97, 100 og 102)

2.                     Landbrug – EUGFL – afslutning af regnskaber – udarbejdelse af afgørelser – Kommissionens skriftlige meddelelse til medlemsstaterne om resultaterne af sin efterprøvning – indhold – betingelser – manglende overholdelse – retsvirkning (Rådets forordning nr. 1258/1999, art. 7, stk. 4, femte afsnit; Kommissionens forordning nr. 1663/95, art. 8, stk. 1, og nr. 885/2006, art. 11) (jf. præmis 70-78 og 91)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2010/668/EU af 4. november 2010 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 288, s. 24), for så vidt som den anvender en finansiel korrektion på Kongeriget Nederlandene inden for rammerne af den europæiske kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse for årene 2003-2008 for et samlet beløb på 28 947 149,31 EUR.

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse 2010/668/EU af 4. november om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som den anvender en finansiel korrektion på Kongeriget Nederlandene inden for rammerne af den europæiske kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse for årene 2003-2008.

2)

Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

3)

Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.