Sag T-510/15
Roberto Mengozzi
mod
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
»EU-varemærker – ugyldighedssag – EU-ordmærket TOSCORO – ældre beskyttet geografisk oprindelsesbetegnelse »Toscano« – absolut registreringshindring – artikel 142 i forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 13 og 14 i forordning (EØF) nr. 2081/92 – erklæring om delvis ugyldighed«
Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 2. februar 2017
1. Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene
[Statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 177, stk. 1, litra d)]
2. EU-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – rettens kompetence – ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten – ikke omfattet
(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65)
3. EF-varemærker – afkald, fortabelse og ugyldighed – ugyldighedsbegæring støttet på, at der foreligger en beskyttet geografisk betegnelse – foreneligheden af forordning nr. 40/94 med forordning nr. 2081/92
(Rådets forordning nr. 40/94, art. 142; Rådets forordning nr. 2081/92, art. 13 og art. 14, stk. 1)
4. Landbrug – ensartede lovgivninger – beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler – forordning nr. 2081/92 – beskyttelse af betegnelser, som er registreret – antydning af en registreret betegnelse – begreb – bedømmelseskriterier
[Rådets forordning nr. 2081/92, art. 13, stk. 1, litra b)]
5. Landbrug – ensartede lovgivninger – beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler – forordning nr. 2081/92 – beskyttelse af betegnelser, som er registreret – antydning af en registreret betegnelse – antydning af den beskyttede geografiske betegnelse »Toscano« gennem betegnelsen »toscoro«
[Rådets forordning nr. 2081/92, art. 13, stk. 1, litra b)]
6. Landbrug – ensartede lovgivninger – beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler – forordning nr. 2081/92 – konflikt mellem geografiske betegnelser og varemærker – afvisning af registrering af et varemærke, der svarer til en af situationerne i artikel 13, og som vedrører samme type produkt – samme type produkt – begreb
(Rådets forordning nr. 2081/92, art. 14, stk. 1, første afsnit)
7. EF-varemærker – EUIPO’s afgørelser – ligebehandlingsprincippet – princippet om god forvaltningsskik – EUIPO’s tidligere afgørelsespraksis – legalitetsprincippet – krav om en streng og fuldstændig undersøgelse i hvert enkelt konkret tilfælde
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 19)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 21)
3. Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret er forpligtet til at anvende forordning nr. 40/94 om EF-varemærker på en måde, der ikke påvirker den beskyttelse, der indrømmes den beskyttede geografiske betegnelse i henhold til forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler. Særligt skal kontoret i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 2081/92 afvise at registrere ethvert varemærke, der er omfattet af en af de situationer, der er omhandlet i samme forordnings artikel 13, og som vedrører samme type produkt, og, hvis varemærket allerede er blevet registreret, erklære det ugyldigt.
(jf. præmis 29)
4. Artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler bestemmer, at registrerede betegnelser er beskyttet mod enhver antydning, selv hvis produktets virkelige oprindelse er angivet.
Begrebet antydning omfatter det tilfælde, hvor det udtryk, der anvendes som betegnelse for et produkt, omfatter en del af en beskyttet betegnelse, således at forbrugeren, når han ser dette produkts navn, i ånden føres til at tænke på den vare, som betegnelsen gælder for. I denne forbindelse skal der ligeledes tages hensyn til det fonetiske og visuelle slægtsskab, der kunne foreligge mellem varebetegnelserne. Tilsvarende skal der i givet fald skal tages hensyn til, at der foreligger en »begrebsmæssig lighed« mellem to udtryk på forskellige sprog. Der kan foreligge en antydning af en geografisk betegnelse, uden at der er nogen risiko for forveksling mellem de pågældende produkter, hvilket bl.a. forudsætter, at der hverken i offentlighedens bevidsthed skabes associationer vedrørende produktets oprindelse, eller at en operatør utilbørligt kan udnytte en beskyttet geografisk betegnelses omdømme.
(jf. præmis 30 og 31)
5. Der foreligger et visuelt og fonetisk slægtskab mellem ordmærket TOSCORO og den ældre beskyttede geografiske oprindelsesbetegnelse »Toscano«. I denne forbindelse synes det rimeligt at antage, at ordet »toscoro« kan antyde den beskyttede geografiske oprindelsesbetegnelse »Toscano«, når en forbruger konfronteres med produkter af samme type som det, der er omfattet af den pågældende beskyttede geografiske oprindelsesbetegnelse. Den visuelle og fonetiske lighed kan nemlig føre til, at forbrugeren tænker på den olivenolie, som den beskyttede geografiske oprindelsesbetegnelse gælder for, når han ser et produkt af samme type, og som benævnes »toscoro«.
(jf. præmis 39 og 41)
6. Artikel 14, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2081/92 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler bestemmer, at når en geografisk betegnelse registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning, afvises ansøgningen om registrering af et mærke, som svarer til en af situationerne i artikel 13, og som vedrører samme type produkt. Det omhandlede produkt skal ikke nødvendigvis være identisk med det produkt, der er genstand for den beskyttede geografiske betegnelse, men skal have visse af de samme egenskaber til fælles med denne.
(jf. præmis 44)
7. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 47)