Language of document : ECLI:EU:T:2018:828


 


 



Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 22. november 2018 –
Litauen mod Kommissionen

(Sag T-508/15)

»EUGFL, EGFL og ELFUL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – udgifter afholdt af Litauen – støtte til førtidspensionering – artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1257/1999 – artikel 23 i forordning (EF) nr. 1698/2005 – begrebet udøvelse af en kommerciel landbrugsvirksomhed – forbindelse til begrebet delvis selvforsynende landbrugsbedrift«

1.      Landbrug – finansiering over EUGFL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde – fordeling mellem Kommissionen og medlemsstater

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1306/2013)

(jf. præmis 52-55)

2.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – EU-institutionernes skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

(jf. præmis 56)

3.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL, EGFL og ELFUL – støtte til udvikling af landdistrikterne – ordning for støtte ved førtidspensionering – forordning nr. 1257/1999 og nr. 1698/2005 – betingelser for ydelse – udøvelse af erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed inden overdragelsen af driften – forpligtelse til faktisk udøvelse af virksomheden i perioden forud for overdragelsen

[Rådets forordning nr. 1257/1999, art. 11, stk. 1, første led, og forordning nr. 1698/2005, art. 23, stk. 2, litra b)]

(jf. præmis 66-69)

4.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering over EUGFL, EGFL og ELFUL – støtte til udvikling af landdistrikterne – ordning for støtte ved førtidspensionering – forordning nr. 1257/1999 og nr. 1698/2005 – betingelser for ydelse – udøvelse af erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed inden overdragelsen af driften – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 1257/1999, art. 11, stk. 1, første led, og forordning nr. 1698/2005, art. 23, stk. 2, litra b)]

(jf. præmis 72, 84 og 87)

5.      Landbrug – finansiering over EUGFL, EGFL og ELFUL – afslutning af regnskaber – afslag på at afholde udgifter, der følger af uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens retsforskrifter – konstatering af mangler i den kontrolordning, der er indført af en medlemsstat – anvendelse af en fast korrektion – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1306/2013, art. 52, stk. 2)

(jf. præmis 108-113)

6.      Landbrug – finansiering over EUGFL, EGFL og ELFUL – afslutning af regnskaber – retspleje – forligsprocedure – forligsorganets rapport – ingen bindende virkning

(Kommissionens forordning nr. 885/2006, art. 12)

(jf. præmis 114)

Angående

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1119 af 22. juni 2015 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT 2015, L 182, s. 39), for så vidt som Republikken Litauen heri blev pålagt en fast finansiel korrektion på 5%, hvorved et beløb på 1 938 300,08 EUR blev udelukket fra den finansiering, der blev udbetalt i medfør af foranstaltningen »Førtidspensionering« i perioden fra den 16. oktober 2010 til den 15. oktober 2013.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Republikken Litauen betaler sagsomkostningerne.