Language of document :

Sag anlagt den 21. maj 2022 – Mariño Pais m.fl. mod Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans

(Sag T-294/22)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Fernando Mariño Pais (Outes, Spanien) og 44 andre sagsøgere (ved advokaterne B. Cremades Roman, J. López Useros, S. Cajal Martín og P. Marrodán Lázaro)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB)

Sagsøgernes påstande

Det fastslås, at de sagsøgte har pådraget sig et ansvar uden for kontraktforhold, og SRB og Kommissionen tilpligtes at erstatte sagsøgerne den skade, disse har lidt som følge af afgørelsen om afvikling af BPE (Banco Popular Español S.A og dens datterselskaber).

SRB og Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med denne sag.

Det bestemmes, at alle de beløb, der tilkendes sagsøgerne, skal tillægges renter fra 23. maj 2017 (eller subsidiært fra den 7.6.2017) og frem til datoen for afsigelsen af Rettens dom, samt morarenter fra afsigelsen af dommen, bortset fra med hensyn til omkostningerne i forbindelse med dennes sag, som alene tillægges morarenter fra datoen for dommen.

Sagsøgerne tildeles enhver anden yderligere erstatning, som Retten måtte finde retligt passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om det forhold, at erklæringerne og udbredelserne af oplysninger på tilstrækkeligt kvalificeret måde har tilsidesat tavshedspligten, omsorgsprincippet, princippet om god forvaltning og grundsætningen nemo auditur propriam turpitudinem allegans.

Andet anbringende om en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af omsorgsprincippet, princippet om god forvaltning, begrundelsespligten, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om vilkårlighed i beslutningsprocessen.

Sagsøgerne har i denne henseende gjort gældende, at betingelserne for afvikling af BPE ikke var opfyldt, at der ikke er blevet sikret en rimelig, forsigtig og realistisk uafhængig vurdering af BPE’s aktiver og passiver og at afviklingsforanstaltningen er udtryk for forskelsbehandling og vilkårlig.

Tredje anbringende om tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af ejendomsretten og proportionalitetsprincippet.

____________