Language of document :

Sag anlagt den 22. november 2010 - ADEDY m.fl. mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag T-541/10)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: Anotati Dioikisi Enoseon Dimosion Ypallilon (ADEDY) (Athen, Grækenland), Sp. Papaspiros (Athen, Grækenland) og Il. Iliopoulos (Athen, Grækenland) (ved advokat M. Tsipra)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

Rådets afgørelse af 7. september 2010, 2010/486/EU, "om ændring af afgørelse 2010/320/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe de foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendige for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud", annulleres (EUT L 241, 14.9.2010, s. 12.)

Rådets afgørelse af 8. juni 2010 "rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe de foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendige for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud", annulleres (EUT L 145, 11.6.2010, s. 6).

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dette søgsmål har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse af 7. september 2010, 2010/486/EU, "om ændring af afgørelse 2010/320/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe de foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendige for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud" (EUT L 241, 14.9.2010, s. 12), og om annullation af Rådets afgørelse af 8. juni 2010, 2010/320/EU, "rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe de foranstaltninger til nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendige for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud" (EUT L 145, 11.6.2010, s. 6).

Sagsøgerne har til støtte for deres argumentation anført følgende søgsmålsgrunde:

For det første har sagsøgerne gjort gældende, at de anfægtede afgørelser blev truffet under overskridelse af de beføjelser, som Europa-Kommissionen og Rådet er tillagt ved traktaterne. I særdeleshed traktaternes artikel 4 og 5, som fastlægger subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet. Endvidere fastsætter traktaternes artikel 5, stk. 2, udtrykkeligt, at beføjelser, som medlemsstaterne ikke har tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne. I henhold til traktaternes artikel 126 ff. kan de foranstaltninger, som kan vedtages af Rådet som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, og som kan fremgå af dens afgørelser, ikke være specifikt, udtrykkeligt og strengt fastsat, når denne beføjelse ikke er tildelt Rådet i traktaterne.

For det andet har sagsøgerne understreget, at de anfægtede afgørelser er vedtaget i strid med de beføjelser, som Europa-Kommissionen og Rådet er tillagt ved traktaterne, og som med hensyn til deres indhold er i strid hermed. Navnlig henviser de anfægtede afgørelser til traktatens artikel 126, stk. 9, og artikel 136 som retsgrundlaget for deres vedtagelse. Imidlertid er de anfægtede retsakter vedtaget under overskridelse af de beføjelser, som Europa-Kommissionen og Rådet er tillagt ved de nævnte bestemmelser, alene som et led i gennemførelsen af en bilateral aftale mellem de 15 medlemsstater i euroområdet, der havde besluttet at yde bilaterale lån, og Grækenland. En beføjelse for Rådet til at vedtage en sådan retsakt er imidlertid hverken anerkendt eller fastsat i traktaterne.

For det tredje har sagsøgerne understreget, at de anfægtede afgørelser, hvorved der skæres i lønninger og pensioner, tilsidesætter sagsøgernes velerhvervede økonomiske rettigheder og derfor er vedtaget i strid med artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

____________