Language of document :

Rettens dom af 10. april 2024 – IB mod EUIPO

(Sag T-38/23) 1

(Personalesag – tjenestemænd – total og vedvarende invaliditet – afslag på genoptagelse af invaliditetsproceduren– artikel 266 TEUF – afgørelse vedtaget til opfyldelse af en dom afsagt af Retten – foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde en annullationsdom – disciplinærsag – fjernelse fra tjenesten – ansvar)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: IB (ved advokat N. de Montigny)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved A. Lukošiūtė, E. Lekan og D. Botis, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål, der er anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, i det væsentlige nedlagt påstand om for det første annullation af Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsrets (EUIPO) afgørelse af 11. april 2022 truffet til opfyldelse af dom af 13. oktober 2021, IB mod EUIPO (T-22/20, EU:T:2021:689), samt, om fornødent, af afgørelsen af 2. november 2022 om afslag på klagen over afgørelsen af 11. april 2022, for det andet, principalt, erstatning for det tab, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af denne afgørelse, eller, subsidiært, at EUIPO pålægges at genoptage invaliditetsproceduren, og for det tredje, at den tredje læge i invaliditetsudvalget udpeges ex officio.

Konklusion

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsrets (EUIPO) afgørelse af 11. april 2022 truffet til opfyldelse af dom af 13. oktober 2021, IB mod EUIPO (T-22/20), annulleres.

EUIPO betaler IB 4 000 EUR i erstatning for den lidte ikkeøkonomiske skade.

I øvrigt frifindes EUIPO.

4)    EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af IB, samt de beløb, der forskudsvis er udbetalt af Rettens kasse som retshjælp.

____________

1     EUT C 223 af 26.6.2023.