Language of document :

Rettens kendelse af 18. maj 2015 – ABZ Aardbeien Uit Zaad Holding m.fl. mod Parlamentet og Rådet

(Sag T-560/14) 1

(Anullationssøgsmål – forordning (EU) nr. 511/2014 – overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere – ikke individuelt berørt – afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: ABZ Aardbeien Uit Zaad Holding BV (Hoorn NH, Nederlandene) og de andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget til denne kendelse (ved advokaterne P. de Jong, P. Vlaemminck og B. Van Vooren)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved L. Visaggio, J. Rodrigues og R. Van de Westelaken, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Moore og M. Simm, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (EUT L 150, s. 59).

Konklusion

Sagen afvises.

Det er ufornødent at træffe afgørelse om de begæringer om intervention, der er fremsat af European Seed Association (ESA) og International Association of Horticultural Producers (AIPH).

ABZ Aardbeien Uit Zaad Holding BV og de andre sagsøgere, hvis navne fremgår af bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union.

____________

____________

1 EUT C 388 af 3.11.2014.