Language of document :

Rettens dom af 29. september 2021 – Nippon Chemi-Con Corporation mod Kommissionen

(Sag T-363/18) 1

(Konkurrence – karteller – markedet for elektrolytiske kondensatorer af aluminium og af tantal – afgørelse, hvorved der fastslås en overtrædelse af artikel 101 TEUF og af EØS-aftalens artikel 53 – samordning af priser i hele EØS – samordnet praksis – udveksling af følsomme forretningsoplysninger – Kommissionens stedlige kompetence – retten til forsvar og retten til at blive hørt – princippet om, at der ikke må ændres i en retsakt – samlet og vedvarende overtrædelse – konkurrencebegrænsende formål – retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 – afsætningens værdi – begrundelsespligt – proportionalitet – ligebehandling – overtrædelsens grovhed – formildende omstændigheder – punkt 37 i retningslinjerne for beregning af bøder af 2006 – fuld prøvelsesret)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nippon Chemi-Con Corporation (Tokyo, Japan) (ved advokaterne H.-J. Niemeyer, M. Röhrig, I.-L. Stoicescu og P. Neideck)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Cleenewerck de Crayencour, B. Ernst, T. Franchoo, C. Sjödin og L. Wildpanner, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Angående et søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med principal påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 1768 final af 21. marts 2018 om en procedure efter artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag AT.40136 – Kondensatorer), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært om annullation eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved den nævnte afgørelse.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Nippon Chemi-Con Corporation bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

____________

1     EUT C 249 af 20.8.2018.