Language of document :

Rettens dom af 29. september 2021 – TUIfly mod Kommissionen

(Sag T-619/18) 1

(Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende en procedure for kontrol af statsstøtte – afslag på aktindsigt – undtagelse vedrørende beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision – undtagelse vedrørende beskyttelsen af en tredjemands forretningsmæssige interesser – mere tungtvejende offentlig interesse)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: TUIfly GmbH (Langenhagen, Tyskland) (ved advokaterne L. Giesberts og M. Gayger)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved K. Blanck og F. Erlbacher, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2018) 5432 final af 3. august 2018 om afslag på at give sagsøgeren aktindsigt i dokumenter vedrørende den administrative procedure om den af Østrig gennemførte statsstøtte SA.24221 (2011/C) (ex 2011/NN) til fordel for Klagenfurt lufthavn, Ryanair og andre luftfartsselskaber, der benytter lufthavnen.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    TUIfly GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

____________

1     EUT C 436 af 3.12.2018.