Language of document : ECLI:EU:T:2015:607





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 9. september 2015 –

Pérez Gutiérrez mod Kommissionen

(Sag T-168/14)

»Ansvar uden for kontraktforhold – folkesundhed – direktiv 2001/37/EF – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – farvefotografier foreslået af Kommissionen som sundhedsadvarsler på tobakspakninger – beslutning 2003/641/EF – uautoriseret anvendelse af et billede af en afdød person – personskade i forhold til den afdøde persons enke«

1.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – kumulative betingelser – Retten forpligtet til at undersøge dem i en bestemt rækkefølge – foreligger ikke – en af disse betingelser ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 21 og 22)

2.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – retsregel, som tillægger borgerne rettigheder – begreb – krav på respekt for privat- og familielivet – omfattet (art. 340, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7) (jf. præmis 30-33)

3.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – bevisbyrden påhvilende sagsøgeren – vurdering af bevisværdien af et dokument – kriterium – de fremlagte bevisers troværdighed (art. 340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 50)

Angående

Påstand om dels erstatning for det tab, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af uautoriseret anvendelse af et billede af hendes afdøde mand blandt nogle fotografier foreslået af Kommissionen som sundhedsadvarsler på tobakspakninger i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (EFT L 194, s. 26) og Kommissionens beslutning 2003/641/EF af 5. september 2003 om anvendelse af farvefotografier eller andre illustrationer som sundhedsadvarsler på tobakspakninger (EUT L 226, s. 24), dels tilbagetrækning af billedet af sagsøgerens afdøde mand samt forbud mod anvendelse af billedet i Den Europæiske Union.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Ana Pérez Gutiérrez betaler sagens omkostninger.