Rettens dom af 15. december 2011 - Mövenpick mod KHIM (PASSIONATELY SWISS)
(Sag T-377/09)
(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket PASSIONATELY SWISS - absolut registreringshindring - geografisk oprindelsesangivelse - manglende fornødent særpræg)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Mövenpick-Holding (Cham, Schweiz) (ved advokat M. Taxhet)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 1457/2008-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket PASSIONATELY SWISS som EF-varemærke
Konklusion
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
Mövenpick Holding betaler sagens omkostninger.
____________1 - EUT C 282 af 21.11.2009.