Language of document :

Rettens dom af 27. september 2012 - El Corte Inglés mod KHIM - Pucci International (Emidio Tucci)

(Sag T-373/09) 

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-firurmærket Emidio Tucci - de ældre EF-figur- og nationale ordmærker Emilio Pucci og EMILIO PUCCI - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - reel brug af et ældre varemærke - artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009 - utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé - artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (først ved advokaterne J.L. Rivas Zurdo, E. López Camba og E. Seijo Veiguela, derefter ved advokaterne J.L. Rivas Zurdo og E. Seijo Veiguela)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigt)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Emilio Pucci International BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne P. Roncaglia, G. Lazzeretti, M. Boletto og E. Gavuzzi)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. juni 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 770/2008-2 og R 826/2008-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Emilio Pucci International BV og El Corte Inglés, SA

Konklusion

1)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)    El Corte Inglés, SA betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 282 af 21.11.2009.