Sag C-429/15

Evelyn Danqua

mod

Minister for Justice and Equality m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal)

»Præjudiciel forelæggelse – direktiv 2004/83/EF – minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – national procedureregel, der fastsætter fristen for at indgive en ansøgning om subsidiær beskyttelsesstatus til 15 arbejdsdage efter modtagelsen af afslaget på asylansøgningen – medlemsstaternes procesautonomi – ækvivalensprincippet – effektivitetsprincippet – hensigtsmæssig gennemførelse af proceduren for behandling af ansøgningen om subsidiær beskyttelse – hensigtsmæssig gennemførelse af tilbagesendelsesproceduren – uforenelighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 20. oktober 2016

1.        EU-ret – rettigheder tillagt borgerne – nationale procedureregler – betingelser for anvendelse – overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincippet – national procedureregel, der fastsætter fristen for at indgive en ansøgning om subsidiær beskyttelsesstatus til 15 arbejdsdage efter modtagelsen af afslaget på asylansøgningen – påberåbelse af ækvivalensprincippet uden relevans

(Rådets direktiv 2004/83 og 2005/85)

2.        Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – fastlæggelse af de relevante EU-retlige forskrifter – omformulering af spørgsmålene

(Art. 267 TEUF)

3.        Grænsekontrol, asyl og indvandring – asylpolitik – flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus – direktiv 2004/83 – national procedureregel, der fastsætter fristen for at indgive en ansøgning om subsidiær beskyttelsesstatus til 15 arbejdsdage efter modtagelsen af afslaget på asylansøgningen – kan ikke antages til realitetsbehandling – uforenelighed med effektivitetsprincippet

(Rådets direktiv 2004/83)

1.      I forbindelse med en præjudiciel forelæggelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt ækvivalensprincippet skal fortolkes således, at det er til hinder for en national procedureregel, der kræver, at en ansøgning om tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus skal være indgivet inden for en præklusiv frist på 15 arbejdsdage fra den kompetente myndigheds meddelelse om, at den afviste asylansøger har mulighed for at indgive en sådan ansøgning, er påberåbelsen af ækvivalensprincippet uden relevans.

Overholdelse af ækvivalensprincippet forudsætter således, at en national regel finder anvendelse uden forskel på procedurer, der vedrører EU-retten, og procedurer, der vedrører national ret.

Situationen, der danner grundlag for det præjudicielle spørgsmål, vedrører to procedurer baseret på EU-retten, nemlig en ansøgning om at opnå flygtningestatus og en ansøgning om at opnå subsidiær beskyttelsesstatus.

(jf. præmis 24, 30, 32 og 35)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 36 og 37)

3.      Effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at det er til hinder for en national procedureregel, der kræver, at en ansøgning om tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus skal være indgivet inden for en præklusiv frist på 15 arbejdsdage fra den kompetente myndigheds meddelelse om, at den afviste asylansøger har mulighed for at indgive en sådan ansøgning.

Under overholdelse af effektivitetsprincippet skal en sådan national procedureregel sikre de personer, der ansøger om subsidiær beskyttelse, en effektiv adgang til de rettigheder, som er tillagt dem ved direktiv 2004/83 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse. I denne henseende har proceduren for behandling af ansøgninger om subsidiær beskyttelse en særlig betydning, for så vidt som den gør det muligt for de ansøgere, som søger international beskyttelse, at bevare deres væsentligste rettigheder ved tildeling af en sådan beskyttelse.

Henset til de vanskeligheder, som de kan blive stillet over for, navnlig som følge af den vanskelige humanitære og materielle situation, som de kan befinde sig i, kan en præklusiv frist synes særligt kort og i praksis ikke sikre alle disse ansøgere en effektiv mulighed for at indgive en ansøgning om tildeling af subsidiær beskyttelse og i givet fald at opnå tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus. En sådan frist kan derfor ikke med rimelighed begrundes i hensynet til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af proceduren for behandling af ansøgninger om tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus.

Den nationale procedureregel kan bringe den effektive adgang for ansøgere om subsidiær beskyttelse til de rettigheder, som er tillagt dem ved direktiv 2004/83, i fare.

(jf. præmis 39,45, 46, 48 og 49 samt domskonkl.)