Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 7. februar 2002 af Sumitomo Chemical Co., Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Sag T-22/02)

(Processprog: engelsk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 7. februar 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Sumitomo Chemical Co. Ltd ved Martin Klusmann og Vanessa Turner, advokatfirmaet Freshfields Bruckhaus Deringer, Düsseldorf (Tyskland).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionens beslutning K(2001)3695 endelig udg. af 21. november 2001 i sag COMP/E-1/37.512 ( Vitamins annulleres, for så vidt angår Sumitomo Chemical Company.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Den anfægtede beslutning er den samme som i sag T-15/02, BASF mod Kommissionen 1.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren anført følgende:

( Kommissionen kunne ikke træffe beslutningen om forbud, da sagen var forældet. I modsætning til Kommissionens opfattelse, hvorefter forældelsesreglerne er uden betydning for dennes beføjelse til at foretage undersøgelser af kartelsager og vedtage beslutninger om forbud, må forældelsesreglerne i forordning nr. 2988/74 2 anses for at finde anvendelse på beslutninger om at nedlægge forbud.

( Det var i medfør af almindelige fællesskabsretlige grundsætninger for sent at vedtage en beslutning om forbud. Det anføres i den forbindelse, at når der ikke er tvivl om, at den påståede adfærd ophørte mere end fem år, før undersøgelsen blev indledt, er det hverken nødvendigt eller berettiget at træffe en beslutning om forbud, idet det ikke er muligt for Kommissionen at pålægge selskabet at ophøre med og afholde sig fra den pågældende adfærd, som det skete i artikel 2 i den anfægtede beslutning, eller at pålægge sagsøgeren nogen anden sanktion. Det anføres subsidiært, at det bærende hensyn bag forældelsesfrister i Den Europæiske Union er, at retssystemet er bedst tjent med, at tilsidesættelser af loven efter en vis periode ikke længere undersøges eller medfører nogen form for "straf" af den pågældende.

( Kommissionen var ikke i henhold til artikel 230 EF kompetent til at vedtage den anfægtede beslutning, da den handlede uden for sine beføjelser i henhold til traktaten og forordning nr. 17/62. Kommissionen har ikke i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17 eller nogen anden bestemmelse beføjelse til at vedtage en beslutning om forbud, når overtrædelsen allerede er ophørt inden fristen i artikel 1 i forordning nr. 2988/74.

____________

1 - Meddelelse herom er endnu ikke offentliggjort i EFT.

2 - Rådets forordning (EØF) nr. 2988/74 af 26.11.1974 om forældelse af adgangen til at pålægge økonomiske sanktioner inden for Det Europæiske Fællesskabs transport- og konkurrenceret og af adgangen til tvangsfuldbyrdelse af disse sanktioner (EFT L 319 af 29.11.1974, s. 1).