Language of document :

Rettens dom af 20. oktober 2021 – Kerstens mod Kommissionen

(Sag T-220/20) 1

(Personalesag – tjenestemænd – disciplinær forfølgning – artikel 266 TEUF – administrative undersøgelser – princippet om god forvaltning – princippet om upartiskhed – annullations- og erstatningssøgsmål)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Petrus Kerstens (La Forclaz, Schweiz) (ved advokat C. Mourato)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Mongin og A.-C. Simon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af Kommissionens skrivelse af 27. marts 2017, hvorved sagsøgeren blev underrettet om genoptagelsen af en disciplinær forfølgning, og af afgørelsen af 11. juli 2019 om udstedelse af en advarsel til sagsøgeren, dels om erstatning for det tab, han angiveligt har lidt som følge af forløbet og varigheden af tre disciplinære forfølgninger.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionens afgørelse af 11. juli 2019 om at pålægge Petrus Kerstens en advarsel annulleres.

2)    I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)    Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Petrus Kerstens’ omkostninger.

____________

1     EUT C 247 af 27.7.2020.