Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 6. september 2018 –
Gmalieva m.fl.
(Sag C-79/17) (1)
»Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – fri udveksling af tjenesteydelser– hasardspil – monopol på hasardspil i en medlemsstat – national lovgivning, der forbyder drift af spilleautomater uden forudgående tilladelse fra myndighederne«
Fri udveksling af tjenesteydelser – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, der forbyder drift af spilleautomater uden forudgående tilladelse fra myndighederne – berettigelse – begrænsning af udbuddet af hasardspil og kriminalitetsbekæmpelse – pligt til at opfylde betingelserne om forholdsmæssighed og ikke-forskelsbehandling – betingelser – faktisk forfølgelse af formål på en kohærent og systematisk måde – den nationale rets afgørelse
(Art. 56 TEUF)
(jf. præmis 22-31 samt konkl.)
Konklusion
Det tilkommer den forelæggende i lyset af angivelserne fra Den Europæiske Unions Domstol i bl.a. dom af 30. april 2014, Pfleger m.fl. (C-390/12, EU:C:2014:281), at fastslå, om en national retlig ordning med monopol på hasardspil – såsom den i hovedsagen omhandlede – skal anses for at være kohærent i lyset af artikel 56 ff. TEUF, når følgende er blevet fastslået i forbindelse med en national retslig procedure:
– Ludomani udgør ikke et samfundsmæssigt problem, som kræver statslig handling.
– De forbudte hasardspil giver ikke anledning til strafferetlige lovovertrædelser, men alene til administrative lovovertrædelser.
– Statens årlige indtægter fra hasardspil andrager mere end 500 mio. EUR, dvs. 0,4% af det årlige budget.
– Koncessionsindehavernes reklametiltag sigter hovedsageligt mod at opfordre dem, der endnu ikke deltager i hasardspil, til at deltage.