Sag anlagt den 9. oktober 2009 - Neubrandenburger Wohnungsgesellschaft mod Kommissionen
(Sag T-407/09)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Neubrandenburger Wohnungsgesellschaft mbH (Neubrandenburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte M. Núñez Müller og J. Dammann)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Kommissionens beslutning (D/53320) af 29. juli 2009 annulleres.
Subsidiært, det fastslås, at Kommissionen under tilsidesættelse af sine pligter i henhold til artikel 88 EF og forordning (EF) nr. 659/1999 har undladt at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i medfør af artikel 88, stk. 2, EF.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning D/53320 af 29. juli 2009 vedrørende sag CP 141/2007 - Tyskland, mulig støtte i forbindelse med privatisering af boliger i Neubrandenburg. Kommissionen har i denne beslutning anlagt det foreløbige synspunkt, at de kontrakter, som sagsøgeren har indgået i forbindelse med privatisering af offentlige boliger i Neubrandenburg, og som sagsøgeren har gjort til genstand for en klagesag, ikke indeholder statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF.
Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kommissionen pligtstridigt har undladt at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 88, stk. 2, EF.
Sagsøgeren har gjort fire anbringender gældende til støtte for annullationssøgsmålet.
Sagsøgeren har for det første anført, at den anfægtede beslutning bør annulleres, idet Kommissionen har undladt at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i medfør af artikel 88, stk. 2, EF, uagtet at Kommissionen under den indledende fase, som blev indledt efter sagsøgerens klage, stødte på alvorlige vanskeligheder ved bedømmelsen af de omtvistede foranstaltningers forenelighed med fællesmarkedet. For det andet har Kommissionen tilsidesat artikel 87, stk. 1, EF ved at fastslå, at de omtvistede kontrakter ikke indeholdt statsstøtte. Endvidere har Kommissionen misbrugt sin skønsbeføjelse. Endelig gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede beslutning i strid med artikel 253 EF er utilstrækkeligt begrundet.
Sagsøgeren har til støtte for den subsidiære passivitetspåstand gjort tre anbringender gældende.
Sagsøgeren har i den forbindelse for det første anført, at Kommissionen trods sagsøgerens formelle opfordring i henhold til artikel 232, stk. 2, EF har forholdt sig passivt, uagtet at den som følge af de vanskeligheder, der under den indledende fase kunne erkendes ved bedømmelsen af de omtvistede kontrakter, var forpligtet til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i artikel 88, stk. 2, EF. For det andet har sagsøgeren anført, at Kommissionen ved at undlade at indlede den nævnte procedure ligeledes har tilsidesat artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 659/1999
1, da Kommissionen under den indledende fase havde betænkeligheder med hensyn til de omtvistede kontrakters forenelighed med fællesmarkedet. For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat den i artikel 87 EF og 88 EF fastsatte kompetencefordeling mellem Kommissionen og de nationale retter vedrørende statsstøttekontrollen, idet Kommissionen blot skal forholde sig afventende i forhold til kontrolproceduren, indtil den parallelle nationale retssag mellem sagsøgeren og støttemodtagerne er afsluttet.