PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
17. juni 2008
Sag F-97/07
Chantal De Fays
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – tjenestemænd – sygeorlov – ubeføjet udeblivelse fra tjenesten – mæglingsprocedure«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Chantal De Fays bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 21. juni 2007 om afslag på hendes klage over afgørelse af 21. november 2006, hvorved det blev fastslået, at sagsøgeren ubeføjet var udeblevet fra tjenesten siden den 19. oktober 2006, og at hun derfor ikke skulle betales vederlag for den periode, hvor hun ubeføjet var udeblevet, som overskred hendes årlige ferie.
Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser
[Personalerettens procesreglement, art. 35, stk. 1, litra d) og e), og art. 43]
2. Tjenestemænd – sygeorlov – lægeundersøgelse – anfægtelse af lægeundersøgelsens konklusion
(Tjenestemandsvedtægten, art. 59, stk. 1, femte afsnit, og art. 60, stk. 1)
3. Tjenestemænd – sygeorlov – lægeundersøgelse – konstatering af ubeføjet fravær
(Tjenestemandsvedtægten, art. 59, stk. 1, fjerde og femte afsnit, og art. 60, stk. 1)
1. Det følger af artikel 35, stk. 1, litra d) og e), sammenholdt med artikel 43 i Personalerettens procesreglement, at stævningen skal indeholde søgsmålets genstand, søgsmålsgrundene og de retlige og faktiske anbringender, som gøres gældende af sagsøgeren, og at nye anbringender ikke må fremsættes under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne. Et anbringende, som udgør en uddybning af et anbringende, der tidligere direkte eller indirekte er fremsat i stævningen, og som har en nær sammenhæng med dette, skal imidlertid realitetsbehandles.
(jf. præmis 53)
Henvisning til:
Personaleretten, 26. april 2006, sag F-16/05, Falcione mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 3, og II-A-1, s. 7, præmis 65; 30. juni 2006, sag F-87/05, Ott m.fl. mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 73, og II-A-1, s. 263, præmis 74.
2. Proceduren med en uafhængig læge som opmand, som er omhandlet i vedtægtens artikel 59, stk. 1, femte afsnit, og som kan anvendes af en tjenestemand, som ønsker at anfægte konklusionen på den lægeundersøgelse, som vedkommende har undergået, opfylder fællesskabslovgivers ønske om at tydeliggøre procedurerne for kontrol af fravær og indgivelse af lægeattester. Det ville være i strid med dette mål, hvis en tjenestemand gyldigt kunne anfægte en lægeundersøgelses konklusion uden for rammerne af den procedure, som særligt er fastsat herfor, også selv om det sker til støtte for et søgsmål anlagt til anfægtelse af en akt, såsom en foranstaltning truffet på grundlag af vedtægtens artikel 60, stk. 1, ved en ubeføjet udeblivelse.
(jf. præmis 56)
3. Det fremgår tydeligt af ordlyden af vedtægtens artikel 59, stk. 1, fjerde afsnit, og artikel 60, stk. 1, at administrationen, når den modtager resultatet af en lægeundersøgelse, som viser, at tjenestemanden er i stand til at gøre tjeneste, er forpligtet til at konstatere, at tjenestemandens fravær er uberettiget fra datoen for undersøgelsen, at fradrage dette fravær i den pågældendes årlige ferie, og, dersom vedkommendes ferie er opbrugt, at undlade at betale tjenestemanden vederlag for denne periode. Den pågældende myndighed befinder sig således – efter at have bekræftet, at lægeundersøgelsen ikke er blevet gjort til genstand for en anmodning om gennemførelse af en procedure med en uafhængig læge som opmand under de betingelser, som er fastsat i vedtægtens artikel 59, stk. 1, femte afsnit – i en bunden kompetencesituation med henblik på vedtagelsen af de nævnte foranstaltninger. Som følge heraf kan en annullation af sådanne foranstaltninger under henvisning til, at ophavsmanden savner kompetence – når denne mangel er blevet berigtiget på det tidspunkt, hvor den opstod – kun resultere i vedtagelsen af en indholdsmæssigt identisk afgørelse.
(jf. præmis 70)
Henvisning til:
Domstolen, 29. april 2004, sag C-111/02 P, Parlamentet mod Reynolds, Sml. I, s. 5475, præmis 59-61.