Appel iværksat den 30. marts 2011 af Guido Strack til prøvelse af Personalerettens dom af 20. januar 2011 i sag F-132/07, Strack mod Kommissionen

(Sag T-199/11 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Guido Strack (Köln, Tyskland) (ved advokat H. Tettenborn)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 20. januar 2011 i sag F-132/07 ophæves fuldt ud, og appellanten gives medhold i sine påstande for Personaleretten.

Kendelse afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 17. september 2009 i sag F-132/07 ophæves, for så vidt som appellantens begæring om, at Personaleretten afsiger udeblivelsesdom, derved blev forkastet.

EU-Personalerettens afgørelser, hvorved sag F-132/07 først blev henvist til Første Afdeling, og dernæst til Anden Afdeling ophæves.

Kommissionens afgørelse af 23. juli 2007 og de stiltiende ændringsafgørelser af 9. august 2007 og 11. september 2007, samt afgørelsen af 9. november 2007 annulleres, for så vidt som appellanten derved fik afslag på sine ansøgninger af 9. april 2007, 11. maj 2007 og 11. oktober 2007 om offentliggørelse af dokumenter (under hensyn til alle relevante juridiske aspekter, navnlig tjenestemandsvedtægtens artikel 17, 17a, 19 og 24, samt eventuelle ophavsretlige bestemmelser og bestemmelser om registerværn) og om, at der blev indgivet politianmeldelse mod (tidligere) kommissærer og tjenestemænd ved Kommissionen.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning på mindst 10 000 EUR for den ikke-økonomiske, herunder helbredsmæssige, skade, som de afgørelser, der bør annulleres, har forvoldt sagsøgeren.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Derudover tilkendes appellanten under henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols faste praksis en godtgørelse på grund af uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid på mindst 2 000 EUR, hvis nærmere udmåling overlades til Rettens skøn.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tyve anbringender:

Med disse anbringender gør appellanten gældende, at det organ, der traf de anfægtede afgørelser, var inkompetent, at der foreligger en retsstridig afvisning af at afsige en udeblivelsesdom, at Kommissionens fristforlængelser var retsstridige, at den foreliggende sag ikke blev forenet med andre sager, der verserer mellem parterne, at der foreligger en urigtig fremstilling af de faktiske omstændigheder i retsmøderapporten og i den appellerede dom, at den refererende dommer var inhabil, at sprogordningen for Personaleretten blev tilsidesat, at appellanten blev udsat for forskelsbehandling på grundlag af sprog, og at visse sagsakter ikke blev oversat.

Derudover gør appellanten gældende, at Personaleretten begik retlige fejl og ikke begrundede dommen i tilstrækkeligt omfang. Dette gælder bl.a. for så vidt angår fortolkningen og anvendelsen af artikel 11, 17, 17a, 19, 25 og 90 ff. i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og artikel 6, 10 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt artikel 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

____________