Language of document :

Sag anlagt den 10. april 2012 - Bolívar Cerezo mod KHIM - Renovalia Energy (RENOVALIA)

(Sag T-166/12)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Juan Bolívar Cerezo (Granada, Spanien) (ved advokat I. M. Barroso Sánchez-Lafuente)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Renovalia Energy, SA (Villarobledo, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 26. januar 2012 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 663/2011-1) annulleres, således at EF-varemærke nr. 8 631 814 "RENOVALIA" kan registreres for "Forsikringsvirksomhed, finansiel virksomhed, valutarisk virksomhed, ejendomsmæglervirksomhed" i klasse 36.

Enhver part, der tager til genmæle over for dette søgsmål, tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Juan Bolívar Cerezo

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "RENOVALIA" for varer og tjenesteydelser i klasse 11, 25, 35, 36, 37 og 41 - EF-varemærkeansøgning nr. 8 631 814

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Renovalia Energy, SA

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: De spanske ordmærker "RENOVA ENERGY" og "RENOVAENERGY" og firmanavnet "RENOVALIA" for tjenesteydelser i klasse 36

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Der vil opstå risiko for forveksling mellem sagsøgerens ældre spanske varemærke nr. 2 715 975 "RENOVALIA" og de i indsigelsessagen påberåbte spanske varemærker, og der vil blive anlagt en ugyldighedssag ved en kompetent spansk domstol til prøvelse af de i indsigelsessagen påberåbte spanske varemærker, hvilket vil medføre, at disse varemærker ikke længere gyldigt kan gøres gældende til støtte for indsigelsen mod registreringen af det ansøgte EF-varemærke.

____________